Når succes og fiasko fra regionsrådsvalget skal gøres op blandt regeringspartierne, hører Moderaterne til i den sidste kategori.
Det var det kun tre år gamle regeringspartis første regionsrådsvalg, og Moderaterne stillede med 65 kandidater på tværs af de fire regioner.
Men her et par dage efter valget står Moderaterne tilbage med kun en enkelt kandidat, som blev valgt ind. Det er i Region Østdanmark, hvor Charlotte Bagge Hansen, der også sidder i Folketinget, fik et mandat.
I de tre andre regioner fik Moderaterne i gennemsnit kun 1,36 pct. af stemmerne – i stor kontrast til partiets to regeringsfæller Socialdemokratiet og Venstre, som ikke overraskende blev de to største partier i alle fire regioner.
V er den helt store vinder
Trods en generel tilbagegang i tre ud af de fire regioner er Venstre den helt store vinder ved regionsrådsvalget og blandt regeringspartierne. Venstre beholder formandsposten i Nordjylland og Syddanmark og vrister formandsposten ud af hænderne på Socialdemokratiet i Region Midtjylland.
Det er kun i landets nye storregion Østdanmark, at Venstre kom til kort og måtte se Socialdemokraterne tage formandsposten. Her fik Socialdemokratiet 10 mandater og dermed dobbelt så mange som Venstres 5.
Den værste tilbagegang for Socialdemokratiet skete i Region Nordjylland, hvor statsministerpartiet er gået tilbage med 10 pct.
Venstre er gået mest tilbage i Region Syddanmark med 14,1 pct., hvor Bo Libergren det til trods blev genvalgt som formand. Han overtog undervejs i denne periode formandsposten fra Stephanie Lose, som i 2023 blev økonomiminister.
Sådan har mandaterne fordelt sig i de fire regioner:
Region Østdanmark
Socialdemokratiet (10)
Radikale Venstre (4)
Det Konservative Folkeparti (7)
Socialistisk Folkeparti (6)
Liberal Alliance (3)
Moderaterne (1)
Dansk Folkeparti (5)
Venstre (5)
Danmarksdemokraterne (1)
Enhedslisten (5)
Region Midtjylland
Socialdemokratiet (8)
Radikale Venstre (2)
Det Konservative Folkeparti (3)
Socialistisk Folkeparti (4)
Liberal Alliance (2)
Dansk Folkeparti (2)
Psykiatri-Listen (1)
Venstre (6)
Danmarksdemokraterne (2)
Enhedslisten (1)
Region Syddanmark
Socialdemokratiet (8)
Radikale Venstre (1)
Det Konservative Folkeparti (2)
Socialistisk Folkeparti (3)
Liberal Alliance (2)
Dansk Folkeparti (3)
Venstre (9)
Danmarksdemokraterne (2)
Enhedslisten (1)
Region Nordjylland
Socialdemokratiet (6)
Radikale Venstre (1)
Det Konservative Folkeparti (3)
Socialistisk Folkeparti (2)
Liberal Alliance (1)
Dansk Folkeparti (1)
Venstre (8)
Danmarksdemokraterne (2)
Enhedslisten (1)
Kilde: Valg.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

















