Lolland:
Årtiers fiasko på vej mod succes

Årtiers fiasko på Lolland, rekordarbejdsløshed, store sociale problemer, elendig boligmasse og masseflugt fra området er vendt til succes. Arbejdsløsheden er på nulpunktet. De store sociale problemer med massetilflytning af sociale tabere, der kunne få en billig bolig, er hørt op. Der er ved at være mangel på nye parcelhusgrunde og plads til nye andelsbyggerier. Der er så meget gang i erhvervslivet, at det er aktuelt at tale om at importere arbejdskraft, så der er ikke længere grund til for øens befolkning at flygte væk på grund af manglende arbejde og et dødt erhvervsliv.

Roekuleklappernes højborg
Øens syv små kommuner er blevet slået sammen til én, der kort og godt hedder Lolland Kommune. Borgmester Stig Westergaard (A), er en glad mand. Det er ham der har fået lov til at stå i spidsen for områdets vendepunkt. Ø-parlamentet tæller også Venstre og Lollandslisten.

Roekuleklappernes højborg med de mange polske navne i hverdagen fra fordums arbejdskraftimport er kommet i en helt uvant situation. Nu skal Lolland til at finde arbejdskraft udefra til at dække behovene for et erhvervsliv i opsving.

- Vi er allerede begyndt at hente arbejdskraft i Polen og Tyskland. Jeg tror der er kommet omkring 1.000 til inden for de sidste to år, og det fortsætter, siger Stig Westergaard.

Kommunen har sat penge af til at købe utidssvarende huse op og rive dem ned eller renovere dem. Der er snart ikke flere ledige parcelhusgrunde, så vi skal til at tænke i nye udstykningsbaner. Til efteråret 2007 åbner det sidste nye stykke motorvej til Købehavn som så vil kunne nås indenfor fem kvarter. Dermed bliver vi en interessant konkurrent til det tårnhøje prisniveau i hovedstadsområdet, siger borgmesteren.

For blot nogle få år siden kunne bolighajer med fordel købe gamle landarbejderhuse, mindre landsby- og byhuse op for at leje dem ud til bistandsklienter fra København. Bistandsklienterne fik en billigere bolig, end de kunne få, der, hvor de kom fra, bolighajerne blev som sædvanligt forgyldte, og de små, fattige kommuner sad tilbage med stigende sociale problemer, som de ikke havde en kinamands chance for at løse på egen hånd.

Hele området har fået et løft
- Den nye udvikling har givet hele området et løft. Den næsten fulde beskæftigelse giver støre råderum. Folk har råd til at renovere deres huse eller bygge nye, og de har frem for alt noget at være her for. Virksomhederne går godt, og vi har et godt netværkssamarbejde med håndværk, industri, handel og Dansk Arbejdsgiverforening. Vi er alle sammen opsatte på, at den gode udvikling skal fastholdes og fortsætte, siger Stig Westergaard.

Lolland Kommune har sat et betragteligt millionbeløb af til uddybning af Nakskov Havn, der gik fuldstændig død, da skibsværftet i midten af 80?erne blev lukket. Den vågnede op igen, da Vestas for en halv snes år siden besluttede sig til at udskibe sine store vindmøllevinger fra havnen.

- Jeg tror på, at der i fremtiden vil blive meget mere brug for at fragte mere på havet i stedet for på landevejen. Med de projekter vi selv har på vej her på Lolland, får vi også brug for en velfungerende havn. Derfor investerer vi så kraftigt i den., siger Lollands borgmester.
En tilskuer med en smule overtro i behold kunne forfalde til at tro, at de har importeret en heksedoktor til sydhavsøen. De fremtidsprojekter, Stig Westergaard bliver ved med at tale om, handler alle om alternative energikilder. De er så langt fremme i processen, at de næsten helt unaturligt falder sammen med EU?s netop afholdte regeringschef-møde, hvor der blev enighed om, at EU skal reducere CO2-udslippet med 20 pct. inden for de næste i år. Men det er en ganske anden historie.