Frederikshavn blev knock-outet af globaliseringen. I dag står den gamle værftsby til at blive en vinder ? netop på grund af globaliseringen
FREDERIKSHAVN: Kort før årtusindskiftet blev Frederikshavn ramt af enhver borgmesters mareridt. På to år forsvandt hver femte arbejdsplads. 7.000 job i den kun 35.000 indbyggere store by var væk. Byens to værfter lukkede, og det toldfri salg forsvandt.
Stort set alle var på berørt af ledighed. Enten havde de selv mistet arbejdet. Eller også var der medlemmer i familien, der nu stod uden job.
- Vi er noget i kraft af vores arbejde. Derfor er det ubehageligt at skulle svare: Jeg er arbejdsløs. Og det er endnu mere ubehageligt ikke at have udsigt til at få et arbejde, siger borgmester Erik Sørensen (S).
I dag er ledigheden rekordlav i Frederikshavn. Byen er præget af optimisme. Der er langt mellem nedslidte bygninger og lukkede butikker. Der er skabt 5000 nye arbejdspladser.
Og det er der en eneste grund til, fastslår Erik Sørensen:
- Vi besluttede, at vi ikke ville gå i sort. Vi ville ikke bare ligge os ned og vente. Vi ville handle. Det betød, at vi turde sætte noget i gang. Uden at vide, hvor det førte os hen, tilføjer borgmesteren.
Byer i globaliseringen
Han benyttede fredagens besøg af tidligere præsident Bill Clinton til at indkalde til et konvent om byens enestående udvikling.
Emnet for konventet var, hvordan byer og områder udvikler sig, når globaliseringen rammer. For det var globaliseringen, der var årsag til værftslukningerne. Skibe kan bygges langt billigere i for eksempel Korea.
For at ændre udviklingen besluttede politikere og erhvervsliv sig sammen for en offensiv strategi. De ville udvikle sig ud af krisen. Det krævede, at tre store udfordringen blev håndteret:
Det var nødvendigt at skabe en ny eksistensberettigelse i byen; noget frederikshavnerne kunne leve af og være stolte af.
Byen skulle tilpasses de nye vilkår. Det krævede nye og flere kompetencer.
Endelig skulle mentaliteten ændres fra en industri-arbejder-kultur til en innovations- og selvstændigheds-kultur.
- Kan man forestille sig noget, så bliver det virkelighed, sagde ordførende direktør Mikael Jentsch under konventet.
Han brugte byens strand med palmer som eksempel.
- Sporvognene i Gøteborg kørte i sommer rundt med reklamer for palmestranden og teksten: Om to timer kan du være der. Det gav os mere omtale end Legoland har fået. Og det er trods alt billigere at anlægge en palmestrand end at opføre et Legoland, sagde Mikael Jentsch.
En anden er attraktion er en skibakke, der har åbent hele året. Altså hvidt sand mellem tæerne om formiddagen og skistøvler på fødderne om eftermiddagen kommer tilbuddet til at lyde.
Fra værftsby til værtsby
En vigtig del af øvelsen for byen er at skifte fra at være værftsby til at være værtsby. Et sted, hvor man tager imod besøgende. Et sted, hvor man vender blikket ud mod verden.
Byen skiftede også vartegn. Landets største DLG-silo er omdannet til en 10 etagers bygning med ?udsyn og indsigt?. Den indeholder kontorer, restaurant og fittnesscenter og er det første man ser, når man kommer sejlende.
Indenfor oplevelsesområdet er der blandt opført en ny Arena Nord til idræt og store arrangementer som for eksempel med Bill Clinton. På Rådhuspladsen ligger Det Musiske Hus overfor biblioteket og tæt på svømmehallen.
Mikael Jentsch kredsede i sit oplæg meget om, at de ikke på forhånd vidste, om de mange tiltag ville lykkedes. Han pegede derfor på, at det var vigtigt at opbygge en kultur, hvor det er tilladt at begå fejl:
- Den som træder andres fodspor kommer aldrig foran, sagde Mikael Jentsch.
Han illustrerede byens situation med et billede af en rød mur, hvor der stod nogle cykler. Tilsyneladende kunne de ikke komme videre. Men på det næste billede var den røde mur omdannet til hav. Symbolsk betød det, at byen blev stoppet af globaliseringen, men samtidig - og netop på grund af værftslukningerne - nu kan agere globalt.
- Vi skal have evnen til agere i verden. Beliggenhed er ikke nødvendigvis en svaghed. Ikke hvis man arbejder med den, lød det fra Mikael Jentsch.
Det nordjyske folketingsmedlem og tidligere erhvervsminister, Ole Stavad (S), sagde på konventet, at ?dem, der tager sagen i egen hånd, for dem vil tingene lykkedes?.
- Det var også min erfaring som erhvervsminister. Tingene lykkes ikke, hvis man tror, at regeringen og Folketinget skal løse problemerne. Man skal selv tage initiativet, have engagementet og ejerskabet.
Stort set alle var på berørt af ledighed. Enten havde de selv mistet arbejdet. Eller også var der medlemmer i familien, der nu stod uden job.
- Vi er noget i kraft af vores arbejde. Derfor er det ubehageligt at skulle svare: Jeg er arbejdsløs. Og det er endnu mere ubehageligt ikke at have udsigt til at få et arbejde, siger borgmester Erik Sørensen (S).
I dag er ledigheden rekordlav i Frederikshavn. Byen er præget af optimisme. Der er langt mellem nedslidte bygninger og lukkede butikker. Der er skabt 5000 nye arbejdspladser.
Og det er der en eneste grund til, fastslår Erik Sørensen:
- Vi besluttede, at vi ikke ville gå i sort. Vi ville ikke bare ligge os ned og vente. Vi ville handle. Det betød, at vi turde sætte noget i gang. Uden at vide, hvor det førte os hen, tilføjer borgmesteren.
Byer i globaliseringen
Han benyttede fredagens besøg af tidligere præsident Bill Clinton til at indkalde til et konvent om byens enestående udvikling.
Emnet for konventet var, hvordan byer og områder udvikler sig, når globaliseringen rammer. For det var globaliseringen, der var årsag til værftslukningerne. Skibe kan bygges langt billigere i for eksempel Korea.
For at ændre udviklingen besluttede politikere og erhvervsliv sig sammen for en offensiv strategi. De ville udvikle sig ud af krisen. Det krævede, at tre store udfordringen blev håndteret:
Det var nødvendigt at skabe en ny eksistensberettigelse i byen; noget frederikshavnerne kunne leve af og være stolte af.
Byen skulle tilpasses de nye vilkår. Det krævede nye og flere kompetencer.
Endelig skulle mentaliteten ændres fra en industri-arbejder-kultur til en innovations- og selvstændigheds-kultur.
- Kan man forestille sig noget, så bliver det virkelighed, sagde ordførende direktør Mikael Jentsch under konventet.
Han brugte byens strand med palmer som eksempel.
- Sporvognene i Gøteborg kørte i sommer rundt med reklamer for palmestranden og teksten: Om to timer kan du være der. Det gav os mere omtale end Legoland har fået. Og det er trods alt billigere at anlægge en palmestrand end at opføre et Legoland, sagde Mikael Jentsch.
En anden er attraktion er en skibakke, der har åbent hele året. Altså hvidt sand mellem tæerne om formiddagen og skistøvler på fødderne om eftermiddagen kommer tilbuddet til at lyde.
Fra værftsby til værtsby
En vigtig del af øvelsen for byen er at skifte fra at være værftsby til at være værtsby. Et sted, hvor man tager imod besøgende. Et sted, hvor man vender blikket ud mod verden.
Byen skiftede også vartegn. Landets største DLG-silo er omdannet til en 10 etagers bygning med ?udsyn og indsigt?. Den indeholder kontorer, restaurant og fittnesscenter og er det første man ser, når man kommer sejlende.
Indenfor oplevelsesområdet er der blandt opført en ny Arena Nord til idræt og store arrangementer som for eksempel med Bill Clinton. På Rådhuspladsen ligger Det Musiske Hus overfor biblioteket og tæt på svømmehallen.
Mikael Jentsch kredsede i sit oplæg meget om, at de ikke på forhånd vidste, om de mange tiltag ville lykkedes. Han pegede derfor på, at det var vigtigt at opbygge en kultur, hvor det er tilladt at begå fejl:
- Den som træder andres fodspor kommer aldrig foran, sagde Mikael Jentsch.
Han illustrerede byens situation med et billede af en rød mur, hvor der stod nogle cykler. Tilsyneladende kunne de ikke komme videre. Men på det næste billede var den røde mur omdannet til hav. Symbolsk betød det, at byen blev stoppet af globaliseringen, men samtidig - og netop på grund af værftslukningerne - nu kan agere globalt.
- Vi skal have evnen til agere i verden. Beliggenhed er ikke nødvendigvis en svaghed. Ikke hvis man arbejder med den, lød det fra Mikael Jentsch.
Det nordjyske folketingsmedlem og tidligere erhvervsminister, Ole Stavad (S), sagde på konventet, at ?dem, der tager sagen i egen hånd, for dem vil tingene lykkedes?.
- Det var også min erfaring som erhvervsminister. Tingene lykkes ikke, hvis man tror, at regeringen og Folketinget skal løse problemerne. Man skal selv tage initiativet, have engagementet og ejerskabet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
