Når de første coronavacciner bliver godkendt, vil de første vacciner blive tilbudt ældre, kronisk syge og ansatte i sundheds- og plejesektoren, som har patientkontakt. Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag på et pressemøde.
Han fortæller, at alle personer i Danmark, Grønland og på Færøerne på sigt vil få tilbudt en gratis vaccine. Det vil være frivilligt, om man vil tage vaccinen.
- Vi får ikke vacciner til alle på samme tid. Der vil komme forsyninger løbende. Når vi har vaccinerne godkendt til brug i Danmark, så har vi en gamechanger. Vi får et nyt våben. Det vil give os mulighed for at komme hurtigere tilbage til et normalt samfund, siger han.
Måske slut-cecember
Indtil videre er der ikke godkendt nogen vacciner på verdensplan – bortset fra en russisk, som der fra flere sider er sat spørgsmålstegn ved.
De tre medicinalselskaber Pfizer, Moderna og AstraZeneca er længst fremme i udviklingen af vacciner. I store forsøgsstudier har selskaberne påvist høj effekt.
Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA), der skal godkende vaccinen i EU, er ved at se på data fra forsøgsstudier fra de tre selskaber med henblik på at evaluere, om de kan blive godkendt.
Chefen for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i sidste uge, at godkendelser af vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan komme i slutningen af december, hvis alt går glat.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.