ÆRØ / SYDDANMARK: Om få dage modtager regionsrådsrådet et brev fra Ærø Kommune om, at kommunen ønsker at bevare mammografibussen på øen. Der er ellers lagt op til, at mammografibusordningen i hele Region Syddanmark skal nedlægges, fordi der har været problemer med indkaldelsessystemet, skriver Fyns Amtsavis.
Regionen mener, at indkaldelsessystemet bliver mere sikkert, hvis man har otte faste screeningssteder i stedet for 20 forskellige stoppesteder med mammografibussen. Derudover har der været problemer med arbejdsmiljøet i mammografibusserne, som i øvrigt er ved at være så udtjente, at de i løbet af få år skal udskiftes. Inga Blom Thomas (Ærø Plus) mener, det er en dårlig idé at afskaffe mammografibusserne.
- Det kommer jo til at betyde, at fra at bruge en halv time på at blive undersøgt skal de ærøske kvinder nu til at bruge en halv til en hel dag på at rejse til Svendborg for at få undersøgelsen. Mange af kvinderne er i den erhvervsaktive alder, og de skal enten have fri fra arbejde eller bruge en fridag på at blive undersøgt. Jeg frygter, at nogle vil fravælge en præventiv undersøgelse, fordi det simpelthen tager for lang tid, siger Inga Blom Thomsen, der foreslår, at bussen bevares, så der fortsat kan tilbydes mammografiundersøgelser på Ærø.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.