Aftale udskyder CO2-afgift og beskytter Bælthavet mod trawl

En politisk aftale udskyder en CO2-afgift på fiskeri, og som kompensation bliver hele Bælthavet og store dele af de indre danske farvande fritaget for miljøskadeligt trawlfiskeri.

Det er lidt over et halvt år siden, at regeringen selv indførte en CO2-afgift, men nu undtages fiskeriet frem mod 2029, hvorefter afgiften indføres gradvist. Det skyldes, at udviklingen af grønne brændsler ikke er så langt som håbet.

- Da man indførte CO2-afgiften for flere år siden, havde man håbet på, at den omstillingsmulighed ville være til stede nu, hvor CO2-afgiften er trådt i kraft, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V) til Ritzau.

Afgiften på fiskeriet udskydes til 2029, hvor den indfases med 50 procent svarende til 375 kroner per ton CO2. Det er penge, der føres tilbage til erhvervet som omstillingsstøtte. Industrien betaler CO2-afgift fra i år.

Regeringen foreslog at bruge penge fra Grøn Fond til at kompensere fiskerne for CO2-afgiften. Men det afviste flere partier, fordi pengene skulle gå til bæredygtig udvikling, mens dette er det modsatte.

I stedet er de fundet i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år, hvis prognoserne holder.

Kritik fra Det Økonomiske Råd

For en måned siden rejste Det Økonomiske Råd en hård kritik af regeringens planer om at suspendere fiskeriets klimaafgift.

Rådet mener, at der findes tekniske løsninger, som ville kunne bringe erhvervets brændstofforbrug og klimaregning ned. Eksempelvis kunne man droppe trawlfiskeri, der bruger meget energi på at blive trukket hen over havbunden.

Det er netop en del af aftalen, som har været længe undervejs og koster to milliarder kroner, at der indføres et stort trawlfrit område i hele Bælthavet.

Det gælder også flere områder i Kattegat omkring eksisterende Natura 2000-områder og et stort havområde ud for Djursland.

I dag er det udelukkende Øresund, der er trawlfri zone. Det svarer ifølge Miljøministeriet til et område på 4,6 procent af det samlede danske farvand. Fremover bliver det forbudt at bruge bundslæbende redskaber i områder, der svarer til 19 procent af det samlede danske farvand.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener, at der ikke kommer mere miljøskadelig udledning på grund af aftalen, og når CO2-afgiften træder i kraft fuldt i 2030, vil de trawlfrie zoner fortsat gælde.

- Det er en af de helt store aftaler for at få vores havnatur i god tilstand. Det fuldstændig nødvendigt at få beskyttet vores havbund og få bedre levesteder til fiskeyngel både til torsk, pighvar, rødspætter og selvfølgelig vores marsvin, som også lider i øjeblikket, siger han.

Dansk Fiskeriforening kalder det en lettelse, at CO2-afgiften udskydes, men er bekymret over forbud mod trawlfiskeri. Det vil gå hårdt ud over kystfiskeriet fra de mindre fiskerihavne som Bagenkop, Grenaa, Bønnerup, Østerby på Læsø og Gilleleje, som kaldes "rygraden i dansk fiskeri".

- Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenaa. Og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres, siger formand Svend-Erik Andersen i en meddelelse.

Omstillingen udskydes

Danmarks Naturfredningsforening er dog glade for forbuddet, som indvarsler et nyt "paradigme" i naturbeskyttelse.

Men præsident Maria Reumert Gjerding kalder udskydelsen af CO2-afgiften for særbehandling, fordi fiskeriet bliver det eneste erhverv, der ikke betaler for deres forurening af klimaet.

- Det er målrettet støtte til den del af fiskeriet, som burde omstilles til bæredygtigt fiskeri, men nu helt slipper for at gå i gang med omstillingen. Det er et uheldigt signal om, at man kan undslå sig klimaafgifter, hvis man brokker sig nok, siger Maria Reumert Gjerding i en meddelelse.

/ritzau/

Opdateret 13.28