KØGE: Køge Kommune fik torsdag besked om, at det private jobcenter Agens har indgivet begæring om konkurs. Samarbejdsaftalen ophører dermed, og Jobcenter Køge overtager med det samme beskæftigelsesindsatsen over for samtlige 1.700 borgere, som hidtil har hørt under Agens.
Køge Kommune har et beredskab klar til at tage sig af de borgere, som nu møder en lukket dør hos Agens.
- Det vigtigste for os lige nu er at få taget godt hånd om de berørte borgere, som selvfølgelig fortsat har krav på betjening. Det bliver ingen nem opgave at flytte alle Agens' aktiviteter til Køge Jobcenter med så kort varsel, og det vil uundgåeligt også kunne mærkes af borgerne. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for hurtigt at få tingene på plads, så vi igen kan koncentrere os fuldt ud om dét, det handler om - nemlig at hjælpe de borgere, som af forskellige årsager har brug for jobcentrets ydelser, siger arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen.
17 af medarbejdere hos Agens kommer oprindeligt fra Køge Kommune, hvor de ved Agens-projektets start i april 2008 fik orlov for at kunne arbejde i det private jobcenter. Disse medarbejdere kan i følge kontrakten vende tilbage til den kommunale arbejdsplads, og kommunen arbejder på, at dette kan ske hurtigst muligt.
Samtidig vil Køge Kommune i samarbejde med de faglige organisationer i de kommende dage se på situationen for de øvrige medarbejdere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.