Alting kan ske

Af Paul Hegedahl

Seamus Heaney:
‘District and Circle',
oversat af Niels Brunse fra 'District and Circle' 2006;
Gyldendal, København 2009.
82 s., hft., 15,5 x 20 cm., note fra oversætteren.
Kr. 199,00 inkl. moms.
ISBN: 978-87-0206200-7.

Al ting kan ske er både sikkert og titlen på et af digtene I Seamus Heaney: ‘District and Circle'. Et digt han er blevet inspireret af Horats, Oder I, 34 - i øvrigt er der i denne samling inspiration fra og hilsen til en række andre digtere, samtidig med, at han er helt sin egen. Seamus Heaney fik da også The TS Eliot Prize for Poetry for 2006 for denne digtsamling, der uddeles af Poetry Book Society, som blev grundlagt i 1953 af Thomas Stearns Eliot, (1888-1965). Den er nu udkommet på dansk, oversat af Niels Brunse - og som sædvanlig særdeles godt arbejde, både gennemtænkt og kreativt.

Læse nu - og så digte?
Det er sommerferie - et stykke tid endnu, hvorfor skal man så overveje at læse? Måske fordi netop sommertiden er den bedste tid til at læse - noget helt andet. En ofte hørt indvending mod læsningen er: Ja, men der kommer så mange nye bøger, ofte med modstridende meninger, så alene det, at finde ud af hvad man skal læse, er tidsrøvende og vanskeligt. Det er umuligt at læse alting, og derfor vælger man helt at lade være. Så selv om det må fastholdes, at læsning, både af fagbøger og skønlitteratur, giver ekstra perspektiv, er det forståeligt, at mange bygger en mur op mod det, der kan opfattes som over-kommunikation.

Det er måske en hård påstand, men læsning af faglitteratur alene uden inspiration fra skønlitteratur er ikke særlig frugtbar. Den internationalt anerkendte tyske litteraturforsker Wolfgang Iser (1926-2007), en af grundlæggerne af receptionsæstetik, har sagt: 'Læsningen er en arena, hvor forfatteren og læseren sammen opfører et fantasiskuespil - det er ikke blot forfatteren, der er kreativ, men også læseren'. Det giver andre former for litteratur end faglitteratur nok bedre mulighed for - og det er helt sikkert et gode.

Lektor, dr.phil. Bo Hakon Jørgensen fra Syddansk Universitet skriver pessimistisk i Kristeligt Dagblad, 1. marts 2007: 'Man læser ikke længere litteratur af eksistentielle grunde, det vil sige for at lære sig noget om, hvordan andre mennesker tænker. Eller rettere; det er ikke længere givtigt at vide noget sådant.'
Til det må man sige, at netop for læserne af dknyt.dk vil det sikkert i høj grad give udbytte. Læsning af den gode bog ligner meget kontakten og kommunikationen med levende mennesker. Den udfordrer til modspil, eftertanke og samarbejde og til nye muligheder.

God litteratur
God litteratur er ikke altid nem tilgængelig. Den engelske forfatter og professor i litteratur David Lodge (f. 1943), skriver i romanen 'Terapi', Fremad, København 1996: 'At læse Kierkegaard er som at være oppe at flyve en kold vinterdag. En gang imellem er der et hul i skyerne, og man får et kort, vidunderligt belyst, glimt af jorden, og så er man tilbage i de hvirvlende tåger igen og aner ikke, hvor fanden man befinder sig.' Og det gælder vel i høj grad også for læsning af digte.

Og hvorfor så som sommerferiebeskæftigelse? Bibliopaten alias Jes Stein Pedersen siger den 31. juli 2009 i sin klumme i Politiken: ' - - - nap en bog og smid dig i skyggen. Meld dig ud. Det gælder også mobilen. Sluk den eller sæt den på lydløs, log af. Hvis du faktisk går i sommerhi med en bog, så undgå for alt i verden bøger af typen, der vil frelse dig med gode råd om, hvordan du kommer i harmoni med dig selv. Drop også alle bøger, som ville være relevante, hvis du skulle tage en master i public administration eller lignende. Den slags går bare ikke om sommeren. Forstå det nu: Du har ikke lektier for, du har ... fri. Du har pause. Det er OK at flade ud. Det er tid til at gå på opdagelse i den lille reol bag de gamle slåbrokker i sommerhuset. - - - Det var såmænd bare det jeg ville sige i din avis, kære læser: Sommertid er glemmetid. Se bort fra oraklets gamle bud og alle de trælse moderne afarter: mærk dig selv, føl dig selv, realisér dig selv etc. Husk, at når sommeren råder, er det tid til flugt, og at den fedeste flugt er flugten fra (alle de krav du til daglig stiller til) dig selv!'

Og her er så en omtale af en digtsamling, der kan være rigtig god sommerlæsning, der har virkning længe. Men lad indledningsvis en noget anden, vildere type digter end Seamus Heaney, som denne anmeldelse handler om, den franske digter Arthur Rimbaud (1854-1891) beskrive sin opfattelse af en digter: 'En digter skaber sig selv om til et visionært menneske gennem en lang, systematisk desorganisering uden grænser af alle sanser. Alle former for kærlighed, for lidelser, for galskab udsætter han sig for, han afprøver til det yderste alle gifte på sig selv og bevarer deres inderste kerne. Usigelige pinsler, hvor han har brug for den største tro, en overmenneskelig styrke, hvor han bliver den største krøbling, den mest kriminelle, den mest forbandede af alle - og den ypperste videnskabsmand. Thi han opnår det ukendte, og hvis han, gal, til sidst mister forståelsen for sine visioner, har han i det mindste set dem! Så hvad betyder det, hvis han bliver ødelagt i sin ekstatiske rejse gennem uhørte, unævnelige områder, der vil komme andre frygtelige arbejdere; de vil begynde fra de horisonter, hvor den første faldt.' Det siger vel noget om mangfoldigheden i livet og læsningen.

'District and Circle'
'District and Circle' er to linjer der løber parallelt ad store strækninger i den centrale del af
Undergrundsbanen i London. Og det er, hvad der står på vejviserskiltene, der hvor de følges ad. Det er også navnet på et af de større digte i denne digtsamling af Seamus Heaney, Nobelpristager i litteratur.

'---Og således ved dag og nat at blive befordret
gennem den minegravede jord med dem, det eneste levn
af alt hvad jeg tilhørte, slynget fremad,
aftegnet i et vindue bagklædt som spejl
af sprængte grædende klippevægge.
..................................................Glimtbelyst.'

Men, som oversætteren Niels Brunse skriver i sin note, er titlen også emblematisk for den verden, digteren Seamus Heaney færdes i: barndoms- og hjemegnen, 'distriktet' i Nordirland, stillet over for den meget større synskreds, den 'cirkel', som digteren som tænkende og vidende menneske befinder sig midt i.

En spændende dimension ved denne digtsamling er Seamus Heaneys henvisninger til andre digtere og gendigtninger af deres digte. Der er fx digtet 'Til Pablo Neruda i Tamlaghtduff', som henviser til en anden Nobelpristager i litteratur, i 1971 - den chilenske digter, diplomat og politiker Ricardo Eliecer Neftalí Reyes Basoalto, som brugte navnet Pablo Neruda med sin henvisning til den tjekkiske forfatter og digter Jan Neruda. Og der er gendigtninger af bl.a. Rainer Maria Rilke (1875 - 1926) og den græske digter Konstantinous Petrou Kavafis (1863 - 1933), der var ansat i det egyptiske Ministerium for Offentlige Arbejder i 30 år. Disse gendigtninger betyder, som Niels Brunse skriver, at hans versioner af Heaneys oversættelser bliver et næste led i en gendigtningsproces, der måske fører bort fra originalernes nøjagtige ordlyd, men til gengæld, med lidt held, rundt om dem på en forhåbentlig inspirerende måde. Og det er en spændende proces - også fordi Seamus Heaney også selv har taget sig nogle kunstneriske, men forsvarlige friheder.

Med udgangspunkt i sit 'distrikt' bringer Seamus Heaney bringer os rundt i hele cirklen. Fra de tidlige tider, fra barndommens til alderdommens tid. Fra markens arbejde, som han ofte kredser om til byens undergrund. Fra den ene kultur til den anden. Fra denne verden til hinsides den.

I anmeldelsen her på dknyt.dk af 'D-Dag' af Antony Beevor (31/07/09 Bogen om D-Dag) blev det bl.a. beskrevet, hvordan befolkningen gik ud på vejene for at sige farvel til invasionsstyrken. Det har Seamus Heaney også et digt om:

Anahorish 1944
'Vi var ved at slagte grise da amerikanerne kom.
En tirsdag morgen, solskin og rendestensblod
uden for slagtehuset. Fra landevejen
må de have hørt skrigeriet, og så
hørte de det holde op og fik os i sigte,
da vi kom ned ad bakken i handsker og forklæder.
To rækker af dem, gevær ved skulder, marcherende.
Pansrede biler og tanks og åbne jeeps.
Solbrændte hænder og arme. Ukendte, navnløse,
sammenskarede til Normandiet.
..................Ikke at vi dengang vidst
hvor de skulle hen, mens vi stod der som knægte
og de smed tyggegummi og kulørte slikruller til os.'

Andre digte handler om 'Hjemmehjælp', fx:

Mary i stolen
'Tung, hjælpeløs, omsorgsfuldt bakset op
ovenpå hver aften i en træstol, som hun sad i
hele dagen, mens solen tegnede vinduets lysning
i solursbuer hen over det stille gulv. . . '

Som nævnt nedenfor fik Seamus Heaney The T. S. Eliot Prize for denne digtsamling. I digtet 'Agter' som er in memoriam Ted Hughes, den engelske digter (1930 - 1998), en af Seamus Heaneys gode digterkolleger og venner, beskrives den store digter T. S. Eliot:

'Og hvordan var det så, 'spurgte jeg ham,
'at møde Eliot?'
......................'Når han så på én,'
Sagde han, 'var det som at stå på en kaj
Og se stævnen på Queen Mary
komme ganske langsomt ind mod én.'

Med digtene i denne samling ser man, hvordan sproget kan bruges på så mange måder og skabe billeder af både før og nu - og hvad, der skal komme.

Om forfatteren
Seamus Justin Heaney (1939 -) er nordirsk forfatter. Han bor i Dublin. Seamus Heaney debuterede i 1966 med digtsamlingen 'Death of A Naturalist', siden er der udkommet 12 samlinger, med denne samling 'District and Circle' som den tolvte, og derudover en lang række essays, artikler, gendigtninger, oversættelser af andre digteres værker og skuespil.

Hans forældre døde tidligt og han blev taget i huset og opdraget af sin familie, der både havde udspring i såvel den gæliske kvæghandel og slagterier som Ulsters tekstilindustri. En baggrund han selv anser for et vigtigt element i sin digtning.

Fra 1957 til 1961 studerede han engelsk sprog og litteratur ved Queen's University i Belfast. Han begyndte på en læreruddannelse og i 1963 arbejde han som lærer og begyndte samtidig at skrive digte. Og i 1965 debuterede han med 'Eleven Poems' til Queen's University Festival.

Seamus Heaney var gæstelærer på University of Berkley, Californien og vendte så tilbage som underviser på Queen's University i 1971 og derfra videre til andre universiteter. Han var bl.a. gæsteprofessor ved Harvard University. I en fem års periode fra 1989-1964 var Seamus Heaney professor of Poetry ved Oxford University.

Seamus Heaney har modtaget en lang række internationale og nationale priser og æresbevisninger. Først og fremmest modtog han Nobelprisen i litteratur i 1995. I 1982 blev han udnævnt til æresdoktor ved bade Queen's University, Belfast og fra Fordham University, New York City. I 2002 blev han udnævnt til æresdoktor ved Rhodes University, Grahamstown, Sydafrika.

I 1996 modtog Seamus Heaney The Whitbread Book of the Year Award. Prisen, som i dag hedder The Costa Book Award, fik han igen i 1999 for sin gendigtning af 'Beowulf'.

I 2001 modtog han Golden Wreath of Struga Poetry Evenings, ved den internationale digtfestival i Struga, Makedonien. Tidligere modtagere har bl.a. været W. H. Auden, Joseph Brodsky, Allen Ginsberg, Pablo Neruda, Eugenio Montale, Léopold Sédar Senghor, Artur Lundkvist og Hans Magnus Enzensberger.

I 2003 åbnede The Seamus Heaney Centre for Poetry, The English School, Queen's University, Belfast. Det rummer bl.a. The Heaney Media Archive. I 2004 skrev og oplæste Heaney digtet ‘Beacons of Bealtaine' i anledning af udvidelsen af EU. Han læste det ved en højtidelighed, hvor Europas 25 ledere var til stede. 

I  2006 fik han The T.S. Eliot Prize for 'District and Circle - og i 2008 blev han æreskunstner i Østermarie på Bornholm og fik opkaldt Seamus Heaney Stræde efter sig. Irlands ambassadør i Danmark, Joseph Hayes foretog indvielsen.

Efter at have læst den engelske oversættelse af P. V. Globs bog om mosefolket 'The Bog People: Iron Man Preserved' har Heaney i øvrigt skrevet flere digt om de danske moselig, Tollundmanden og Grauballemanden. Også i 'District and Circle' er der et længere digt om Tollundmanden 'Tollundmanden om foråret:

'- - - Udstillet årelangt, imens alt det der var i vente
ventede endnu. Ulegemelig. Vidt berømt.
Tro værdig, skønt jeg selv var uden tro
som stenen, harven vendte op, da korn blev sået.
Jeg hørte ude i den danske nat en dæmpet blæst
og huskede måneblankt vand i et hjulspor.'

På dansk er udkommet 'Fra samvittighedens republik', digte, oversat og redigeret af Uffe Harder, Gyldendal, København 1989; 'Markarbejde', digte udvalgt og oversat af Annette Mester og Uffe Harder, Gyldendal 1995 og 'Fornemmelsen for stedet', udvalg af essays og forelæsninger gennem tyve år og nobelpristalen fra 1995, oversat af Annette Mester, Gyldendal 1998.

Seamus Heaney har haft meget stor indflydelse på andre digtere og ikke mindst på undervisningen i litteratur i skolerne i både UK og USA. Han er anerkendt i lande over hele jorden. Imidlertid gør han tydeligt opmærksom på, at han er irsk og ikke britisk. Da han blev optaget i 'Penguin Book of Contemporary British Poetry, 1982', skrev han: ‘Be advised, my passport's green / No glass of ours was ever raised / To toast the Queen'. Men det betyder ikke, at hans værker er nationalistiske. De er den menneskelige tilværelse i dag og i erindringen set i perspektiv af hinanden.

Om Seamus Heaney
http://en.wikipedia.org/wiki/Seamus_Heaney