dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ankestyrelsen kræver redegørelse fra Varde efter kritik af plejefamilier

KORT NYT
20. AUG 2025 14.40

VARDE: Ankestyrelsen har bedt Varde Kommune om en redegørelse efter afsløringer om, at ansatte i børne- og familieafdelingen også fungerer som plejefamilier. Sagen kom frem, efter at et toårigt barn døde hos en plejemor ansat i kommunen, og har ført til kritik fra både forældre, eksperter og politikere. Det skriver Jydske Vestkysten.

Kommunen fastholder, at den har handlet korrekt, men har samtidig besluttet at udarbejde nye retningslinjer for anbringelser. Ankestyrelsen vil på baggrund af redegørelsen vurdere, om der skal indledes en egentlig tilsynssag. Kernen i sagen er spørgsmålet om habilitet og risikoen for interessekonflikter. Kritikere mener, at kommunens praksis kan være ulovlig, mens kommunen selv vurderer, at den overholder reglerne.

- Vi hilser det velkomment, for vi har gennemgået sagen flere gange, og vi mener jo, at vi står det rigtige sted, siger Kim Bondesen Glud Nielsen, der er konstitueret direktør for børn, læring og job i Varde Kommune.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ankestyrelsen-kraever-redegoerelse-fra-varde-efter-kritik-af-plejefamilier

GDPR