
BORNHOLM: Viceborgmester og kommunalbestyrelsesmedlem for Alternativet, Anne Thomas, tiltræder den 1. august 2019 som ny direktør for Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø, CRT.
Som direktør for CRT får hun ansvaret for at udbygge og sikre synlighed omkring centrets strategiske styrkepositioner, skriver CRT.
Anne Thomas blev valgt ind i kommunalbestyrelsen ved KV17. Her indgik hun i den nykonstituerede kommunalbestyrelse som viceborgmester og formand for Klima- og Bæredygtighedsudvalget.
Den nye stilling som direktør i CRT betyder, at hun nu trækker sig helt fra politik. Om jobbet i det regionale forskningscenter siger Anne Thomas:
- Det kræver viden og værktøjer at tage oplyste beslutninger, der skaber et bæredygtigt samfund på den lange bane. Ligesom DMI skal kunne forudsige vejret, så landmænd og badegæster kan tage beslutninger derefter, skal CRT også kunne forudse og rådgive omkring samfundsudviklingen helt ned på postnummerniveau. Det arbejde er jeg meget taknemmelig for at kunne stå i spidsen for.
Anne Thomas er 50 år, uddannet fra Ingeniørhøjskolen i København. Hun har mere end 20 års erfaring i forskning, innovation og erhvervsudvikling, og foruden at være medlem af CRT’s bestyrelse er hun engageret i en række poster med fokus på udvikling og samarbejder i regioner og lokalmiljøer både nationalt og i EU.
Anne Thomas afløser Lene Feldthus Andersen, der har stået i spidsen for CRT siden 2012.
Alternativet på Bornholm forventer at have en afløser klar i juni.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.