
Det er en af hovedkonklusionerne i den betænkning, som justitsminister Lene Espersen (K) netop har modtaget fra Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddele-ret.
For at komme usikkerheden til livs anbefaler udvalget ? der har haft højesteretsdommer Jens Peter Christensen som formand ? at der udarbejdes en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget er allerede klar med et forslag, og Justitsministeren har grebet bolden og vil nu tage initiativ til, at der udarbejdes en endelig vejledning.
Lex-Tønder
Med særlig interesse for pædofili-sagen fra Tønder har udvalget også drøftet offentligt ansattes såkaldte meddele-ret. Spørgsmålet handler om den ansattes ret ? og i visse tilfælde pligt ? til at underrette internt om ulovligheder, herunder fagligt uforsvarlige forhold.
Udvalget mener ikke, at der er behov for nye regler på området; de nuværende regler er gode nok. Det var således ikke manglen på en lovfæstet meddeleret, der i "visse sager har været årsagen til, at der ikke på et tidligere tidspunkt er tilgået offentligheden informationer om misligheder", som det hedder.
Reglerne i dag omfatter både den ansattes adgang til at videregive oplysninger og ansættelsesretlig beskyttelse, påpeger udvalget. Udvalget mener også, at de gældende regler giver tilstrækkelig mulighed for at beskytte identiteten hos den ansatte, som ønsker at være anonym.
Beskyttelse mod fyring
Tre faglige forbund - FTF, LO og Dansk Journalistforbund - som alle har været repræsenteret i udvalget, mener, at der bør indføres særlige regler for ansættelsesretlig beskyttelse af de offentligt ansatte. Dvs. særlige regler for ansatte, der er blevet fyret for retsmæssigt at videregive oplysninger om misforhold i forvaltningen.
Der findes allerede regler, der siger, at det er usagligt at fyre en ansat, der har brugt sin ytringsfrihed eller meddeleret. Og en usaglig fyring sanktioneres med godtgørelse.
Men det er ikke nok, mener de tre organisationer: De vil have dels en særlig høj godtgørelse plus en mulighed for at få dom til, at arbejdsgiveren ansætter den fyrede igen.
Men disse udvidede regler blev stemt ned af de øvrige 12 medlemmer af udvalget, som tæller bl.a. KL og Amtrådsforeningen, repræsentanter fra tre ministerier og tre universiteter.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.