At håndtrykke eller ikke at håndtrykke, det er spørgsmålet

I 2018 indførte den daværende regering med Inger Støjberg (V) i spidsen en lov om, at det kræver et håndtryk med en kommunal repræsentant, hvis man vil have fingre i et dansk pas.

Reglen trådte i kraft i denne uge, hvor kommunerne landet over har gennemført de første Grundlovsceremonier.

Det har fået mange kommuner til at omgå reglerne og stille med både en kvindelig og mandlig repræsentant. Det var blandt andet planen i Hedensted, men på denne uges byrådsmøde blev den beslutning omgjort. Et flertal med Venstre og DF stemte for, at de nye statsborgere skal give borgmesteren hånden - uagtet kønnet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Kommunernes omgåelse af reglerne har fået Inger Støjberg til at kalde det 'et knæfald for islam', og DF til at kalde på lovstramning.

- Det skal være obligatorisk at give hånd til begge personer, hvis der er en af begge køn til stede. Og det vil vi have, at der skal være for fremtiden. Det skal ikke være frivilligt, om man vil trykke en mand eller en kvinde i hånden, siger DF's integrationsordfører Marie Krarup til DR. 

Én ville ikke give hånd
I tirsdags holdt København landets største Grundlovsceremoni. Der var hverken sparet på flag eller skåltaler, men alligevel blev dagen begivenhedsrig på den kedelige måde for én borger. På trods af at have stået i kø i over en time og have bestået alle de indledende øvelser, nægtede en mand nemlig at give hånd til borgerrepræsentant Badar Shah (ALT), da det blev hans tur.

- Manden sagde klart og tydeligt, at han ikke ville tvinges til at give hånd. Det var en stille protest. Han hverken råbte eller skreg - og der var ingen medier til stede. Han afleverede bare det dokument, som alle ansøgerne har fået udleveret fra Udlændingeministeriet -og så gik han, siger Badar Shah til Jyllands-Posten.

Så måtte han gå hjem uden statsborgerskabet. Borgerrepræsentanten havde selv kort forinden fået sit danske statsborgerskab - med et håndtryk.

Nej tak til nazi-håndtryk
Langt de fleste kommuner lader borgmesteren stå for det omstridte håndtryk, og for dem, der ikke gør, handler det om praktik. Mestendels i hvert fald.

Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), siger nemlig nej tak til håndtrykket, fordi det minder ham om den nazistiske heil-hilsen. 

- Det minder mig meget om nazisme, hvor man for at komme i brød og arbejde skulle hellige sig en bestemt politisk ideologi mod ens overbevisning. Jeg synes, det her er at øve overmagt over for andre mennesker, og det minder mig for meget om, at man tidligere har øvet overmagt mod andre mennesker, der skulle strække højre arm, siger borgmesteren til DR.

De nazistiske associationer var V-leder Jakob Ellemann-Jensen dog hurtig til at tage afstand fra på Twitter.

'Nej. Det er simpelthen en hån mod millioner af ofre for nazismens rædsler at lave en sådan sammenligning,' skriver borgmesterens particformand blandt andet.

Andre byrådsmedlemmer står klar i Aabenraa, så de nye statsborgere alligevel kan blive fejret efter reglerne.

Hellere fængsel og dagbøder
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) er mildest talt ikke med på håndtryksreglen. Faktisk så lidt med, at han i 2018 proklamerede over for DR, at han var villig til både fængsel og dagbøder for ikke at skulle give hånd til nye statsborgere, der ikke ønskede det. 

Borgmesteren er dog knapt så firkantet i dag. Han mener stadig, at loven er imod grundlovens princip om religionsfrihed, men han giver i dag hånd til de 12 nye statsborgere i Ishøj Kommune, skriver Radio4. 

- Jeg sagde det på den måde, fordi jeg mener, at loven er forkert. Man skal lave love med indhold – ikke med symboler, siger Ole Bjørstorp

'Kom herop, og bliv statsborger'
I den mere kuriøse ende af håndtryks-debattens skala har Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) markeret sig. Indtil i tirsdags var han nemlig hollandsk statsborger. Men hvem giver borgmesteren selv hånd for at blive statsborger?

Her kom Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) heldigvis til undsætning og gav øborgmesteren hånden - og statsborgerskabet.

- Kom herop, og bliv statsborger, lød det fra borgmester til borgmester.

- Man har en historie og en barndom, og den kan man aldrig viske ud. Men jeg er ikke i tvivl om, at min fremtid ligger i Danmark. Og jeg vil gerne være stensikker på, at jeg kan blive i Danmark, siger Marcel Meijer, der var den første ikke-danske statsborger, der blev borgmester, til TV2 Østjylland.