
Den omstridte grundlovsceremonier med krav om håndtryk for at et dansk statsborgerskab kan træde i kraft, er aflyst for andet halvår af i år. Årsagen er folketingsvalget, der fik det ellers fremsatte lovforslag om 'indfødsrets meddelelse' til at bortfalde straks ved valgets udskrivelse.
Lovforslaget ville, hvis vedtaget, have givet dansk statsborgerskab til 1.448 navngivne personer, som så efterfølgende 'tidligst en måned efter og senest fire måneder efter' lovens ikrafttrædelse skal tilbydes at deltage i en grundlovsceremoni i deres hjemkommune. Men da der ikke er nogen lov, er der heller ikke noget krav om ceremonier før i 2020, oplyser KL.
En skriftlig udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til KL hedder det, at 'der ikke på nuværende tidspunkt (er) ansøgere om dansk indfødsret, der afventer muligheden for at deltage i en grundlovsceremoni', oplyser KL. Ifølge samme udtalelse forventes et nyt lovforslag om statsborgerskab til et antal personer fremsat i oktober og vedtaget i december 2019, så der ikke før tidligst i januar bliver tale om at holde grundlovsceremonier i kommunerne.
Ifølge KL har 'flere kommuner (...) fået den opfattelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil udsende en vejledning' om bortfaldet af kravet om grundlovsceremonier i andet halvår af 2019, men 'dette er imidlertid ikke tilfældet', oplyser KL.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.