Skrevet helt ud, ser 6,2 mia. kr. sådan her ud: 6.200.000.000 kr. Det er rigtig mange penge, selv for SKAT der ellers håndterer en frygtelig masse af vores alle sammens penge.
For de penge kunne man have afskaffet topskatten i næsten 11 måneder, eller fjernet bilregistreringsafgiften for alle biler i 10½ måned (eller for elbiler i 13 år og ni måneder). Eller man kunne fastfryse grundskylden på 2013-niveau 9½ måned frem eller afskaffe arveafgiften i et helt år og næsten ti måneder af det næste.
Rigtig mange penge kort sagt, og uanset politiske præferencer for de nævnte måder at bruge pengene på, så ville de i det mindste være blevet i den danske samfundsøkonomi. I stedet kom SKAT desværre til at sende dem til nogle svindelfirmaer i udlandet.
Svindelen bygger på, at når danske aktieselskaber udbetaler udbytte til aktionærerne, så tilbageholder de automatisk dansk udbytteskat på 27 pct. Udlændinge fra lande med en dobbeltbeskatningsaftale kan så få hele eller dele af udbytteskatten refunderet efter ansøgning. En række udenlandske virksomheder har så indsendt ansøgninger på baggrund af forfalskede dokumenter og frit opfundne aktiebeholdninger, så de har fået refunderet udbytteskat, som de aldrig har betalt.
Den samlede svindel består af over 2120 fupansøgninger på gennemsnitlig 2,9 mio. kr. - så store beløb at 'automatiserede computersystemer burde råbe vagt i gevær', siger ekspert i økonomisk kriminalitet og professor i erhvervsret Lars Bo Langsted til Ritzau.
Uhyggeligt nemt
Man skulle tro at det ville kræve en betydelig snedighed at narre så mange penge fra SKAT på den måde, men hvis man skal tro skatteekspert og partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Torben Bagge, så har det tværtimod været uhyggeligt nemt. Så nemt at selvsamme Torben Bagge ifølge Dagbladet Information er helt overbevist om at SKAT overhovedet ikke har tjekket noget som helst, men bare sendt pengene. En kontrol ville nemlig have været ganske ligetil for SKAT.
Siden 1. januar har SKAT modtaget oplysninger fra danske virksomheder om hvem de har udbetalt udbytte til. Derfor skulle SKAT bare have sammenlignet to dokumenter for at tjekke, om ansøgningen om tilbagebetaling af udbytteskat var reel eller ej. SKAT havde oplysningerne liggende, lige til at slå op i.
Desuden var SKAT blevet advaret.
Første gang i en rapport i 2010, der blandt andet kritiserede SKAT for manglende afstemning mellem de udbytter, som selskaber og aktionærer indberetter hver især. I 2013 blev advarslen fulgt op i en rapport fra Intern Revision under Skatteministeriet: 'Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat', lyder konklusionen ifølge finans.dk.
Tæt trafik af ministre
Alligevel var det først da en udenlandsk myndighed undrede sig, at det lykkedes at råbe SKAT op, og svindelen er nu anmeldt til Bagmandspolitiet. Der er ikke på forhånd større tiltro til at det bliver opklaret hvem der stod bag, og da slet ikke til at SKAT nogensinde ser pengene igen. Placeringen af et ansvar kommer derfor først og fremmest til at ske i SKAT og i Skatteministeriet, og sandsynligvis kun på embedsmandsniveau.
Trafikken ind og ud af ministerkontoret har været for tæt, til at man med rimelighed kan forvente at nogen skatteminister har været der længe nok til at hans mistanke burde være blevet vakt. Siden maj 2010, da der første gang blev advaret har følgende været skatteministre:
- Troels Lund Poulsen (fra 23. februar 2010 til 8. marts 2011)
- Peter Christensen (fra 8. marts 2011 til 3. oktober 2011)
- Thor Möger Pedersen (fra 3. oktober 2011 til 16. oktober 2012)
- Holger K. Nielsen (fra 16. oktober 2012 til 12. december 2013)
- Jonas Dahl (fra 12. december 2013 til 3. februar 2014)
- Morten Østergaard (fra 3. februar 2014 til 2. september 2014)
- Benny Engelbrecht (fra 2. september 2014 til 28. juni 2015)
- Karsten Lauritzen (fra 28. juni 2015)
Længste periode er lige knap 14 måneder. Måske politikere i almindelighed og regeringschefer i særdeleshed skulle tænke lidt over, hvilken grad af politisk bevågenhed den udskiftningstakt signalerer.
Regneeksemplerne i indledningen bygger på følgende tal for årlig indvirkning på statens finanser: Afskaffelse af topskat: 6,8 mia. kr., afskaffelse af bilregistreringsafgift 7 mia. kr., afskaffelse af registreringsafgift for el-biler 450 mio. kr., fastfrysning af grundskylden på 2013-niveau 7,8 mia. kr., og afskaffelse af arveafgift 3,4 mia. kr. Tallene er oplyst af Finansministeriet og Skatteministeriet ved forskellige lejligheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
