BALLERUP: Kun Enhedslisten er ikke med i årets budgetaftale, der rummer både løft og besparelser på velfærdsområderne.
Aftalen kalder Ballerups økonomi "sund og robust", men også med behov for "en langsigtet omstilling af serviceniveauer, organisering og styring". Især på dagtilbuds- og skoleområdet er der brug for "massive investeringer" for at understøtte byudviklingen med dens forventede demografiudvikling med flere børn..
Til dagtilbud er der 11 mio. kr. i 2024 og 12 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene, heraf 2 mio. kr. til pædagogisk forberedelse i 2024 og 4 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene. i Folkeskolen bruges 2 mio. kr. årligt i hvert af årene 2024 og 2025 på at etablere flere specialklasser og gruppeordninger.
De penge kommer fra anlægsbudgettet, til gengæld spares på drifts budgettet 0,5 mio. kr. i 2025 og 1 mio. kr. årligt i hvert af årene 2026 og 2027, som ellers skulel være brugt til køb af pladser uden for Ballerup Kommune. En tilsvarende øvelse med ensydende beløb gøres for dagbehandlingstilbud til børn og unge.
På ældreområdet er der et generelt løft på 3 mio. kr. og et løft til hjemmeplejen på 8,5 mio. kr., begge beløb årlige i alle fire år i budgetperioden. Til gengæld spares på det specialiserede voksenområde 10 mio. kr. i 2024, 25 mio. kr. i 2025 og 40 mio. kr. årligt i hvert af årene 2026 og 2027 for at nærme udgiftsniveauet til i sammenlignelige nabokommuner. Her har Ballerup Kommune et udgiftsniveau, der ifølge en aktivitets- og økonomianalyse ligger 113 mio. kr. over gennemsnittet.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, De Radikale og Nye Borgerlige samt løsgænger Kate Svarrer (eks-K), i alt 23 af kommunalbestyrelsens 25 medlemmer. De resterende to fra Enhedslisten står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde senere i dag mandag.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.