dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Det er i Haldor Huset, som drives af Kirkens Korshær, projektet udfolder sig.
Aarhus Kommune

Banebrydende pilotprojekt skal hjælpe unge hjemløse

Det fireårige pilotprojekt har fokus på inddragelse af de unge, og er en del af housing first-indsatsen.
7. MAJ 2025 7.02

AARHUS:  Et nyt banebrydende projekt skal gøre det nemmere for unge, som lever i hjemløshed at finde fodfæste igen uden for forsorgstilbuddene. Aarhus Kommune har allieret sig med en række aktører for at skabe projektet i Haldor Huset, hvor de unge kan komme både når de opholder sig på forsorgshjem, og når de er flyttet i egen bolig.

Siden nytår har Haldor Huset budt en masse nye brugere velkommen og bedt dem om at være med til at forme stedet, så det kan blive et holdepunkt, en hjemlig base, de kan vende tilbage til igen og igen. Stedet er fyldt med sociale aktiviteter, meningsfulde fællesskaber, praktiske forløb og rådgivning om livet.

Og et vigtigt element er, at brugerne er med til at skabe stedet.

- Vi vil gerne høre de unges stemme og skabe nogle rammer, hvor de kan komme til udtryk. Det er faktisk vores fineste opgave, siger Birgitte Thorup, leder af Haldor Huset.

Styrke housing first-indsatsen

Det fireårige pilotprojekt er resultatet af et samarbejde mellem Bikubenfonden, Kirkens Korshær, Hjem til Alle-Alliancen og Aarhus Kommune.

Målet er at styrke housing first-indsatsen og hele tilgangen til arbejdet med udsatte unge ved at gentænke den måde, de offentlige og private aktører samarbejder.  

- De fleste af os er så heldige, at vi vokser op i et hjem, som vi kan vende tilbage til igen og igen. Desværre er det ikke alle forundt at have sådan et livsvidne i tilværelsen. Det er det, vi forsøger at tilbyde de unge i Haldor Huset, siger Anette Poulsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Bikubenfonden, som har støttet projektet med 10 mio. kr, fortæller også, at formålet er at gøre sig erfaringer med at løbende involvere de unge.

- Det, der sker i Haldor Huset, er et nybrud i forhold til, hvordan herberger kan gentænke deres rolle i arbejdet med unge i udsatte positioner. Det kan kun lade sig gøre, fordi Aarhus Kommune og Kirkens Korshær modigt kaster sig ind i en ny måde at samarbejde på, hvor de unge fortsat har en tryg base i Haldor Huset. Også når de er flyttet i egen bolig, siger Jakob Schjørring, chef for det sociale område i Bikubenfonden.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/banebrydende-pilotprojekt-skal-hjaelpe-unge-hjemloese

GDPR