Et pilotprojekt i Tønder er rettet direkte mod særligt velbegavede børn på alle 19 folkeskoler
13. AUG 2008 9.41
- I første omgang laver vi et forløb af en uges varighed i fagene dansk, matematik og naturfag. Men tanken er at udvikle tilbuddet, så det på sigt bliver mere permanent og en fast del af det samlede undervisningstilbud i Tønder Kommune, oplyser pædagogisk konsulent Lisbeth Hoff.
Andre kommuner har tilsvarende projekter i gang, men hovedsageligt på en enkelt skole i kommunen. Tønder er en af de første kommuner, der laver et tilbud, hvor særligt begavede elever fra alle folkeskoler i kommunen kan deltage.
Højt begavede børn har ligesom alle andre børn brug for undervisning, som er tilpasset deres forhold og forudsætninger.
- Det er indlysende, at al undervisning skal tage udgangspunkt i elevernes situation. Det gælder de normalt begavede børn, det gælder de fagligt svage børn, og det gælder også de højt begavede. Samtidig er det vigtigt, at særligt begavede børn også kan møde andre børn, som har samme interesser og samme tilgang til at lære nyt.
- Hidtil har der nok været mest fokus på at gøre noget særligt for de svage børn. Det er selvfølgelig vigtigt, og den indsats vil vi naturligvis fortsætte i Tønder Kommune. Men hvis de særligt begavede børn også skal have optimale muligheder for at udvikle sig og få mest muligt ud af deres evner og færdigheder, er det vigtigt, at de bliver udfordret på deres egne præmisser. Det er i øvrigt også helt i overensstemmelse med folkeskoleloven, der stiller krav om at gøre noget for at udfordre alle elever fagligt, siger Lisbeth Hoff.
Det nye initiativ udspringer af en konference i Tønder, hvor der blev lagt seks 'guldæg' i form af ideer og forslag til at udvikle Tønder Kommune.
Fakta:
* Som første trin gennemføres der i uge 40 et undervisningsforløb i dansk for børn i 4.-6. klasse, et forløb i matematik ligeledes for børn i 4.-6. klasse og et forløb i naturfag for børn/unge i 7.-10. klasse.
* Der er plads til ca. 20 børn på hvert hold, så i alt vil ca. 60 børn blive involveret i pilotprojektet.
* Lærere går nu i gang med at udpege de elever, der falder inden for målgruppen. Det sker bl.a. på baggrund af særlige kendetegn, som bl.a. foreningen Gifted Children og skolen Mentiqa arbejder med.
* Via brev fra kommunen informeres alle forældre om, at lærerne nu går i gang med at udpege elever til det særlige undervisningsforløb.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.