
Mellem seks og 158 dage. Så længe skal man regne med at vente på færdigbehandling af sin byggesag hos kommunen, alt efter hvor man bor.
Mens byggesager i Odder og Vallensbæk i gennemsnit behandles på seks dage, tager det i København i gennemsnit over fem måneder at behandle en tilsvarende sag. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
I analysen beskrives store regionale og kommunale forskelle i behandlingstiden, der kan ændre sig dramatisk fra en nabokommune til en anden. På Sjælland og specielt i hovedstadsområdet er den gennemsnitlige behandlingstid særligt høj.
På landsplan er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nu steget til 61 dage. Stigningen skyldes blandt andet, at man i 2021 behandlede 42.809 byggesager, hvilket er en stigning fra 2020 på 12 pct.
Ud af de i alt 98 kommuner har 66 af dem haft en stigning i antallet af dage, byggessagsbehandling i gennemsnit tager fra 2020 til 2021. Og i 23 af kommunerne er stigningen på mere end 50 pct.
Den største stigning ses i Holbæk, hvor sagsbehandlingstiden gik fra 61 til 132 dage i gennemsnit, og i Assens, hvor sagsbehandlingstiden på et år er steget til det firedobbelte.
I rapporten medtages kun byggesager, hvor al nødvendig information var vedlagt ved sagsbehandlingens start. De lange sagbehandlingstider skyldes derfor ikke mangler i byggesagerne.
Læs resten af analysen fra Dansk Industri her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.