Antallet af beskæftigede fortsætter med at vokse ufortrødent, viser friske tal fra Danmarks Statistik.
Her har man opgjort det sæsonkorrigerede tal for antal lønmodtagere i november til 3.035.400 personer. Det er 2700 flere end i oktober, og det er ny rekord for antallet af beskæftigede herhjemme.
Sammenligner man med november 2023, er der kommet 29.600 flere lønmodtagere det seneste år.
Væksten er hovedsageligt sket i det private, hvor der er 25.300 flere beskæftigede.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder det utroligt positivt, at beskæftigelsen endnu engang stiger.
- Men igen er det vigtigt at understrege, at antallet af nye job fordeler sig ujævnt i landet. Virksomheder i de store byer udvider og ansætter nye medarbejdere i langt højere grad end i mange mindre kommuner. Vi ønsker en bedre balance mellem land og by, og derfor har vi fuld fokus på at uddanne ledige i hele landet, så vi kan fastholde og udvikle arbejdspladser overalt i Danmark, siger hun.
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.