Beskæftigelsesministeriet: Intet belæg for at der er spildt 9,4 mia. på aktivering

Beløbet fremkommer ved, at udgifterne til de samlede udgifter til aktivering til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere for årene 2006-2009 lægges sammen.

Der er imidlertid ikke belæg for på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse at konkludere, at de 9,4 mia. kr. er spildt, oplyser ministeriet:

• Rigsrevisionen har udelukkende fået foretaget en undersøgelse af effekten på beskæftigelse af enkeltstående aktive tilbud i starten af 2006 og i starten af 2007. Undersøgelsen vedrører således ikke indsatsen i de efterfølgende år, hvor rammerne og lovgivningen er ændret markant.
• Rigsrevisionens analyse måler alene på, om kontanthjælpsmodtagerne efterfølgende kommer i beskæftigelse. Men for de svageste kontanthjælpsmodtagere vil det være det langsigtede mål. Der tages ikke højde for, om aktiveringsindsatsen har styrket deres forudsætninger for at komme i beskæftigelse, dvs. har bragt dem tættere på arbejdsmarkedet. Det er også sværere at måle.
• Rigsrevisionens effektanalyse omfatter ikke alle effekter af aktiverings-indsatsen. Man kan derfor ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere, hvad den samlede effekt af de aktive tilbud er, hvilket Rigsrevisionen også anerkender i beretningen.
• Der er ikke taget højde for, at den aktive indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan modvirke hel eller delvis udstødelse fra arbejdsmarkedet til permanent offentlig forsørgelse, fx førtidspension. Det kan i sig selv have en positiv effekt på de offentlige finanser.

Samlet set indikerer Rigsrevisionens undersøgelse, at der er et klart forbedringspotentiale i forhold til at få højere effekt af de aktive tilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men der ikke belæg for, at indsatsen og de offentlige midler hertil i perioden 2006-2010 skulle være spildt.

Rigsrevisionen kritiserer ikke de midler, der anvendes til aktivering, og Rigsrevisionen kommer ikke med anbefalinger om at reducere omfanget af aktivering. Rigsrevisionen anbefaler heller ikke, at aktiveringsindsatsen burde afskaffes eller laves om. Men der skal arbejdes på at finde de redskaber, som er mest virksomme for kontanthjælpsmodtagerne.

Danmarks aktive beskæftigelsespolitik finder støtte hos både økonomiske vismænd og OECD. Begge tilskriver den aktive indsats en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den laveste strukturelt betingede ledighed. En aktiv indsats under ét over for ledige synes altså at have en markant positiv effekt på den måde, arbejdsmarkedet fungerer på.

Danmark har således den tredje laveste strukturelle ledighed blandt de lande, vi normalt sammenligner os med i Europa. Strukturledigheden angiver, hvor langt et lands ledighed kan nå ned, før et pres på løn og priser vil få den til at stige igen. Hvis den strukturelle ledighed falder, betyder det, at landet kan klare en lavere ledighed, uden at det fører til inflation.

tj