
BILLUND: Et nyt samarbejde mellem Unicef og TV2, der sætter fokus på børns rettigheder og deres ret til at blive hørt, får Billund som deltager, oplyser kommunen.
Samarbejdet bærer navnet ’Børnenes Nytårstale’ og er inspireret af et koncept fra Norge. Det vil for første gang give danske børn muligheden for at få tv-taletid lige før statsministerens nytårstale 1. januar. Forventningen er, at dette års pionerprojekt vil blive en tilbagevendende begivenhed.
Som en del af projektet får elever på mellemtrinnet og i udskolingen mulighed for at blive undervist i deres rettigheder ved hjælp af et nylanceret undervisningsmateriale, som er udviklet af Unicef på baggrund af FN's Børnekonvention.
Her vil børnene blandt andet få hjælp til at reflektere over deres egne rettigheder, såsom retten til ikke at blive diskrimineret, retten til at blive hørt og retten til privatliv.
Event for 5.-7. klasser
Udover undervisningsmateriale får Billund Kommunes 5.-7. klasses elever også i november en helt særlig mulighed:
Kommunen har valgt at afholde et stort event for kommunens 5.-7. klasser den 14. november. Her vil børnevært Sofie Østergaard, kendt fra Ramasjang, gøre de 473 tilmeldte lokale børn klogere på deres rettigheder og give dem redskaber til at få deres mening hørt.
Allerede nu har alle børn landet over med noget på hjerte mulighed for at indsende et videoklip til TV2 med en kort tale. En komité bestående af både børn og voksne vil udvælge de børn, der vil blive udvalgt til at tale på skærmen nytårsdag.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.