Flere beskyldninger mod Søndervangskolen:
Blev belønnet med gavekort for at bryde regler og fabrikere elevklager

AARHUS: En sag om snyd med afgangsprøver på den ellers anerkendte Søndervangskolen peger på, at der kan være foregået yderligere omgåelse af regler med henblik på at gavne skolens omdømme.

Herunder belønning af lærere, der brød reglerne for at hæve elevernes karaktergennemsnit, fabrikering af elevklager og påvirkning af forældre ved udfyldelse af forældretilfredshedsundersøgelser. Det fremgår af en redegørelse, som Aarhus Kommunes børn- og ungeforvaltning har lavet til børn- og ungeudvalget.

To af Søndervangskolens medarbejdere, den ene forhenværende, kaldte det "fifleri", da de 5. marts 2019 sendte et brev til den ansvarlige rådmand, Thomas Medom (SF), med overskriften "Fifleri på Søndervangskolen". Tidligere lærer på skolen Martin Haaning er siden stået frem som en af brevskriverne. 

Fabrikerede elevklager

En af beskyldningerne i brevet drejer sig om, at Martin Haaning angiveligt efter aftale med skoleleder Rani Hørlyck i strid med reglerne skulle have gennemlæst sine elevers eksamensbesvarelser, inden de blev sendt til censor.

I fem tilfælde udarbejdede han sidenhen klager over censors karakter, som skolelederen ifølge ham fik forældrene til at underskrive - med det resultat, at deres karakterer blev ændret og dermed hævede gennemsnittet for skriftlig dansk med næsten en hel karakter, fremgår det af brevet i redegørelsen. Skolelederen oplyste i første omgang, at det ikke var praksis at gennemlæse elevernes besvarelser inden aflevering til censor.

Ved en gennemgang af de fem klager, der vedrører den klasse, som Martin Haaning tidligere var dansklærer for, har man i redegørelsen fundet, at der er sammenfald i opbygning, ordvalg og argumentation. Også formuleringerne "Alt i alt synes jeg", og "Jeg håber derfor, at min opgave kan blive vurderet på ny"/"Jeg håber, at min opgave kan blive revurderet" går igen, ligesom klagerne er dateret med den samme dato. 

Modtog gavekort på 2.000 kr.

Martin Haaning beretter til Folkeskolen.dk, at han i 2016 fik et gavekort på 2.000 kr. til en restaurant. En gestus, som han ifølge fagmediet hverken dengang eller i dag er i tvivl om, var en belønning for, at han tidligere på året havde fabrikeret elevklagerne for fem af sine elever. Og ifølge ham var han ikke den eneste, der fik sådan en gavekortsbelønning.

Det fremgår desuden af redegørelsen, at der ved en gennemgang af skolens regnskaber fra 2016 og frem er fundet bilag for gavekort for i alt 20.060 kr. fordelt på 51 gavekort. De er blandt andet bogført som gaver til skolepatruljer, ungarbejdere, skakvindere og en praktikant.

Rani Hørlyck oplyser ifølge redegørelsen, at Martin Haaning fik gavekortet for sin "ekstraordinære gode indsats i forbindelse med systematisering og forberedelse af struktur for sine elever". Noget han ifølge Århus Stiftstidende selv afviser.

- Det ville svare til at belønne mig for at passe mit arbejde. Det fortæller mig, at det var en direkte belønning for at løfte skolens karaktergennemsnit, som var det, ledelsen gik allermest op i. Den har skabt en kultur med et manisk karakterpres, hvor vi år for år skulle præstere bedre karakterer, siger Martin Haaning til avisen.

Pyntede på forældretilfredshedsundersøgelser

Søndervangskolen havde i 2017 den højeste svarprocent på forældretilfredshedsundersøgelsen af alle skoler i kommunen, og lå med sine 93 pct. et pænt stykke over kommunens gennemsnit på 70 pct. Også målt på den samlede forældretilfredshed lå skolen øverst med 4,37 mod gennemsnittet på 3,91 for skolerne som helhed. Ikke mindst havde skolen den højeste andel af maksimalt positive besvarelser. Hele 14 pct. gav den topkarakter, hvilket kun 1 pct. i gennemsnit gjorde på tværs af skoler.

Forklaringen på de iøjnefaldende gode evalueringer skal ifølge brevet til rådmanden findes i, at en del af skolens medarbejdere hjalp forældrene med at udfylde undersøgelsen. Det skulle angiveligt være sket ud fra skolelederens formaning: "gør det nu pænt" og være foregået på den måde, at en medarbejder ringede til forældre, der i mange tilfælde ikke læste eller forstod dansk særlig godt, og spurgte "om forældrene ikke var meget godt tilfredse, og om vi ikke bare skulle udfylde den for dem", lyder det i redegørelsen.

Herefter skulle medarbejderen så ifølge anklagerne i brevet have sat kryds ved den mest positive besvarelsesmulighed ved alle spørgsmål. Det kunne de gøre, fordi skolen havde fået udleveret koder til samtlige forældre, netop for at de havde mulighed for at hjælpe forældre, der fx af sproglige årsager havde vanskeligt ved at gøre det selv.

Rani Hørlyck forklarer ifølge redegørelsen, at hun bare mente, at medarbejderne skulle gøre deres arbejde ordentligt.

Læs redegørelsen