
Det bliver forbudt at holde med bilen i tomgang længere end højst nødvendigt og max. i et minut i de større byer.
Miljøsagsbehandler Karen Bjørnskov Petersen
vurderer at det at holde i tomgang mest af alt er en dårlig vane, som har sin baggrund i flere forskellige myter.
- En af undskyldningerne er, at man bruger mere benzin ved at slukke og tænde bilen, hvis man bare lige skal ind til bageren efter rundstykker. Men det er ikke korrekt. Når man holder i tomgang i bare et minut, bruger bilen faktisk lige så meget benzin, som når man kører 300 meter. Og motoren tager ikke skade af at blive slukket ofte.
En udbredt myte er også, at motoren ikke forurener særlig meget ved at holde i tomgang. Men kendsgerningen er faktisk den stik modsatte.
- Ved tomgang forbrændes brændstoffet ikke fuldstændigt, og det betyder, at en masse uforbrændte, skadelige restpartikler blæses lige ud i luften, forklarer Karen Bjørnskov Petersen.
Selvfølgelig kan man som bilist ikke altid undgå tomgang. Hvis man for eksempel holder for rødt, må man gerne have motoren kørende.
Den nye regulativ gælder inden for byskiltene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.