Børn med handicap skal udfordres - ikke beskyttes

Af Inger Hindhede Kjær

SJÆLLAND: Udefra ligner Asgaardskolen i Ringsted en ganske almindelig folkeskole. Ved nærmere eftersyn er den dog ikke helt så almindelig endda. For her går der både børn og unge med og uden handicap. I de boglige fag modtager de undervisning hver for sig, men i idrætsundervisningen samles alle børn til fælles undervisning. Erfaringerne med inkluderende idrætsundervisning har været meget positive. Så nu går idrætslærerne og håber på, at de gode erfaringer vil brede sig til resten af skolen.

Jette Selmer er en af fem idrætslærere på skolen, der har været med til at opstarte den inkluderende idrætsundervisning på Asgaardskolen. Hun fortæller her om deres erfaringer med ordningen.

Lidt om Asgaardskolen
På Asgaardskolen går der 165 skoleelever fra børnehaveklassen til 7. klasse fra skolens distrikt. Desuden går der 130 centerelever, som er børn med specifikke sprog/tale-vanskeligheder og/eller bevægehandicap, men som ligger inden for det normalt begavede område. De kommer fra hele Region Sjælland og modtager vidtgående specialundervisning. Deres hjemkommuner betaler for opholdet på skolen, og målet for eleverne er, at de hurtigst muligt udsluses til folkeskoler i deres hjemkommune. Derfor kan børnene gå på skolen i et eller flere år.

Skolen har ud over lærerstaben ansat talepædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, IKT-medarbejdere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og omsorgsassistenter, der kan være med til at varetage de særlige behov, som børn og unge med handicap måtte have.

Vejen mod inkluderende idrætsundervisning
For fem år siden begyndte skolen med den inkluderende idrætsundervisning. Det første år startede de med 3. klasse. Allerede kort tid efter måtte de dog indse, at det nok var bedre at starte allerede i børnehaveklassen, for mange børn var kritiske over for pludselig at skulle undervises sammen med børn med handicap. Nu er der ikke længere nogen, der sætter spørgsmålstegn ved det:

- Allerede året efter valgte vi at begynde den integrerede undervisning fra 0. klasse. Nu er det en naturlig ting at have idræt sammen. Og der er sjældent nogen, der brokker sig. Vi kunne jo også mærke, at det smittede af på resten af skolen. Børnene begyndte at hilse på hinanden, være sammen og lege sammen. Det var så tydeligt, at de sociale kompetencer smittede af fra idrætstimerne. Det var fedt at se. Det er også meget bekræftende at opleve den selvfølgelighed, som børnene accepterer, at betingelserne skal være lige for alle. Det var et af de år, hvor vi rendte rundt med armene over hovedet hele tiden! Nu er det jo blevet noget normalt.

Alle børn skal være en del af fællesskabet
Indtil nu har det været skolens målsætning at opøve de sociale kompetencer i idrætstimerne. Alle skulle lære at kunne rumme alle. Samtidig har de arbejdet med at fjerne de barrierer, der gør, at et barn med handicap oplever sig som handicappet:

- 'For os handler det i høj grad om at fjerne barriererne og tilpasse aktiviteten til det enkelte barn, så han eller hun ikke oplever sig selv som handicappet. Og børnene er også meget opmærksomme på, at betingelserne skal være lige. Vores mål er at skabe et miljø, hvor børnene oplever sig selv som en af dem, der går i 3. klasse, frem for at definere sig selv ud fra et handicap.

Børn med handicap lærer sig selv bedre at kende
Ifølge Jette Selmer forsøger idrætslærerteamet at udfordre børnene med handicap frem for at beskytte dem. Idrætsundervisningen kan være med til at udvikle og udfordre deres fysiske og sociale kompetencer:

- Idrætstimerne skal jo ikke bare opfattes som et servicefag, hvor vi inddrager alle immobile og handicappede i undervisningen. Inklusionstanken handler om at se på hinandens kompetencer frem for hinandens mangler. Og det handler også om, at de skal lære at begå sig i en sammenhæng med andre mennesker uden handicap. Vi forsøger at udvikle dem, så de forstår, at når de kommer ud og skal begå sig i samfundet, så skal de kunne fortælle, hvad de har brug for, hvad de kan og ikke kan. Det er selvfølgelig ikke alle, der kender deres grænser lige med det samme, men det kommer med tiden. Og det er jo ikke kun børnene med handicap, der har glæde af denne tilgang. Vi fokuserer jo også på de andre børns kompetencer. Og samtidig lærer de andre børn jo også at tænke kreativt for at inddrage alle.

Idrætstimernes indhold
Der deltager ca. 35 børn i en idrætstime, som varer 2 x 45 min. Timen varetages af min. tre personer, som kan være to-tre lærere, en ergoterapeut, en fysioterapeut og en pædagogmedhjælper. Skolens faciliteter indbefatter en idrætshal, et varmvandsbassin, en tumlesal og træningsfaciliteter for fysio- og ergoterapi.

Målet for undervisningen er, at alle børn skal lave den samme aktivitet. Man spiller både traditionelle boldspil som basket og Kidsvolley, såvel som nye lege og spil, der fokuserer mere på strategi og samspil frem for en krævende fysik. Børnene deles op i hold alt efter aktiviteten og målet. Nogle gange er det i forhold til deres niveau og kompetencer, andre gange i forhold til den sociale sammensætning.

Ifølge Jette Selmer kræver det stor opfindsomhed og planlægning fra lærerteamets side at sikre sig, at de valgte aktiviteter har en form, hvor alle kan deltage.

- Vi er nødt til at være super opfindsomme med hensyn til at inkludere alle i alle spil og lege. Spiller vi f.eks. basket, kan vi lave basketballturneringer med kørestole, hvor vi sætter alle ned i en kørestol. Eller vi laver nogle stationer, hvor man skal sidde på en stol, og så skiftes man til at sidde på stolen. På den måde kan der være en immobil, der er på lige fod med andre. Spiller vi Ultimate med frisbee - og der er en elev, der bruger el-kørestol - så sætter vi et net på hans stol, så han kan fange frisbeen med nettet. Så på den måder kommer vi hele tiden med idéer til, hvordan alle børn kan inddrages i spillet. Det kræver rigtig meget planlægning.

Særlige tilbud og hensyn
Børnene med handicap får også tilbud om fysioterapi som en del af undervisningstilbuddet. Så hvis det enkelte barn har nogle problemer med bevægeapparatet, motorik mv. tilbydes de fysio- og/eller ergoterapi, som de går til i undervisningstiden i løbet af dagen. Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne deltager også i idrætsundervisningen. Her kommer de med forslag eller henstillinger til, at der skal tages særlige hensyn til eller være et særligt fokus på et barn for en periode.

Nogle gange tager man også børnene ud af gruppen for at forberede dem på en leg eller et spil. De kan f.eks. have brug at øve bevægelserne eller spillereglerne. Derefter går man så tilbage til den store gruppe og bruger de nyerhvervede kompetencer.

Hvis et barn en sjælden gang ikke kan være med til en meget fysisk aktivitet på grund af et bevægelseshandicap, kan tiden i stedet bruges på motorisk træning i varmtvandsbassinet f.eks. ved Halliwick metoden, som er en særlig svømmeteknik, der er specielt udviklet til mennesker med et fy­sisk handicap.
Den didaktiske planlægning af idrætstimerne

Idrætslærerteamet planlægger ved årets start idrætstimernes indhold for hele året for alle årgange. Det er en årsplan, der både opfylder lærerteamets ambitioner og Undervisningsministeriets fællesmål for idrætsundervisningen som fag. De ender op med en kæmpestor årsplan, som giver overblik over alle aktiviteter for alle årgange over flere år - og den afspejler samtidig den sammenhæng og progression over årene, som er målet med undervisningen. Ud fra den overordnede årsplan bliver der indlagt emner for alle idrætstimerne for hele året, og hver af de fem lærere i teamet bliver hovedansvarlig for et område.

Derudover udfyldes en didaktisk relationsmodel for hver enkelt undervisningstime, der beskriver, hvilken type aktivitet der skal foregå, stedet for aktiviteten, mål for undervisningen, læreprocessen, læringsforudsætninger, hvordan aktiviteten skal gennemføres, hvem der har ansvaret for hvad osv. Her kan man også tilføje, hvis et barn har særlige behov, der skal tages hensyn til. Denne plan bliver delt ud til alle de voksne, som deltager i idrætstimen.

Den viden, som idrætslærerne får i samværet med børnene i idrætstimerne, sikrer man bliver videreformidlet til børnenes klasselærere, idet hver idrætslærer har ansvaret for et antal klasser og er kontaktperson for de respektive klasselærere. Desuden er der teammøder, hvor fysioterapeuten og ergoterapeutteamet er med, så man kan sikre sammenhængen i det enkelte barns udvikling. Dermed sikres det, at al relevant viden om det enkelte barn deles af alle fagpersoner, der omgås barnet.

Succeshistorier
Skolen deltager også jævnligt i sportsstævner, hvor både distrikts- og centerbørn deltager. Og børnene plejer at klare sig godt og får ofte medaljer med hjem. Egentlig må børn med handicap slet ikke deltage, men hvad ingen ved, har ingen ondt af. Og centerbørnene er jo en lige så stor del af holdet som alle andre.

- Dengang vi spurgte om lov, fik vi nej. Men vi tog alligevel centerbørnene med. Da vi så vandt, lykønskede arrangøren os og sagde, at vi kunne da være glade for, at vi havde ladet centerbørnene blive hjemme. Jo tak, svarede vi, men der sidder altså tre af dem med guldmedaljer derhenne! Så blev der godt nok stille.

Den integrerede undervisning er ressourcekrævende
Ifølge Jette Selmer er den integrerede undervisning ressourcekrævende, fordi den kræver meget planlægning og ikke mindst en anderledes tilgang til læring:

- Vi fem lærere arbejder meget tæt sammen i et team. Undervisningen ville ikke lykkes, hvis vi ikke supplerede, sparrede og arbejdede så tæt sammen, som vi gør. Og vi bruger rigtig meget tid på planlægning af hver eneste undervisningstime. Desuden medfører inklusionstankegangen et fokus på ressourcer hos det enkelt barn frem for mangler.

Så det kræver en helt anden tilgang til læring end den eksisterende. Desuden ville det være nødvendigt at opbryde faggrænserne, fordi det ville være nødvendigt at fokusere på fagområder og emner frem for de traditionelle faggrænser. Kort sagt skal man være indstillet på at kaste alle kortene op i luften og samle dem på en ny måde. Det kræver både en ændret tankegang og organisering af undervisningen. Så det er ikke en undervisningsform, man indfører fra den ene dag til den anden.

Idrætslærerne har en drøm
På trods af at det er ressourcekrævende, hersker der ingen tvivl om, at Jette Selmer og resten af idrætslærerteamets drøm er, at den integrerede undervisning vil blive taget i brug på resten af skolen. Resultaterne er så positive, at det for dem er en selvfølge at bruge de gode erfaringer på hele skolen:

- Vi vil jo så gerne have, at alle de gode resultater, som vi ser i idrætsundervisningen, kunne trækkes med over i al anden undervisning, for det er så givende at se alle de positive ressourcer, som børnene faktisk har. Det er noget, som burde kunne bruges også i de boglige fag. Vores håb er, at inklusionen med årene vil sprede sig til resten af skolen. Men der er vi ikke nået til endnu. Det vil kræve rigtig mange ændringer. Men det er vores mål, og det er der, kampen står lige nu.

Inger Hindhede Kjær, kommunikationsmedarbejder i Center for Ligebehandling af Handicappede