KØGE: Torsdag mødtes byrådet i Køge til budgetforhandlinger, men allerede efter få timer forlod de fire borgerlige partier lokalet igen. Uenigheden om retningen er for stor, skriver Venstre, De Konservative, Kristendemokraterne og Frit Fællesskab ifølge Sjællandske Nyheder i en pressemeddelelse.
Ifølge de borgerlige partier ønsker flertallet at skubbe nødvendige besparelser på op imod 100 mio. kr. videre til det nye byråd, hvilket de ikke vil være med til.
De fire partier har 13 af de 27 mandater i byrådet, og dermed er der et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale tilbage til at strikke et forlig sammen. Køge har ellers de seneste år haft et enigt byråd bag budgettet, men denne gang gik det ikke.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.