Til nytår er det ti år siden, at strukturreformen ændrede det kommunale Danmarkskort. Styrkelse af det lokale demokrati var en central målsætning, men sådan er det ikke gået, hvis man spørger borgerne:
23 pct. oplever, at de har fået mindre eller meget mindre indflydelse efter reformen, mens 9 pct. oplever at have fået større eller meget større indflydelse.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en spørgeundersøgelse fra Analyse Danmark, der har spurgt 2.369 repræsentativt udvalgte danskere om deres forhold til lokaldemokrati og kommunal service.
Ifølge Ulf Hjelmar, der er kommunalforsker på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, er borgernes tilknytning til lokalområdet blevet mindre efter reformen, mens afstanden til politikerne og de kommunale beslutningsprocesser er blevet større.
Tab af tillid
- Afstanden til politikerne opleves større, og vi ved, at kendskabet og tilliden til politikerne har tæt sammenhæng med interessen og engagementet i lokalpolitik. Så hvis den varigt og kritisk er på et lavt niveau, har vi en demokratisk udfordring, siger Ulf Hjelmar til Ugebrevet A4.
De større fysiske afstande til rådhuset er en hovedfaktor i den nærdemokratiske nedgang, mener også Annika Agger, forsker i borgerdeltagelse og by- og planlægningsteori på RUC. Men en ændret holdning til det politiske system spiller også ind, mener hun.
- Man kan ikke på samme måde møde borgmesteren i det lokale supermarked. Det har selvfølgelig nogle konsekvenser. Men samtidig ser vi generelt en tendens både nationalt og internationalt til tab af tillid til de formelle politiske rammer, siger Annika Agger.
Undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser ellers opbakning til det lokale demokrati. 56 pct. i undersøgelsen svarer således, at ’størst mulig kommunal selvbestemmelse’ er vigtigst i kommunen, mens kun 24 pct. peger på ’størst mulig statslig styring, så der sikres samme ensartede service for borgerne i alle kommunerne’.
De rigeste blander sig mest
I Ugebrevet A4's undersøgelse svarer 23 pct. af svarpersonerne med mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de deltager aktivt i lokalpolitik ved for eksempel at sidde i et byråd eller ved at gå til lokale demonstrationer, deltage i borgermøder, sende læserbreve eller lignende.
Det samme gør sig kun gældende for 9 pct. af respondenterne med gymnasiet eller folkeskolen som sidst afsluttede uddannelse.
Det har altid været sådan, at alder, økonomi og uddannelse påvirker sandsynligheden for at være politisk aktiv, fortæller Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Men skævvridningen af den lokale indflydelse er blevet ekstra udtalt.
Ser man på indkomst, deltager 22 pct. af dem med en indkomst over 600.000 kroner årligt. Blandt danskere med en indkomst under 200.000 kr. årligt, deltager kun 11 pct. i det lokale demokrati.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
