
Det oplyser Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, der har forestået en undersøgelse af borgernes oplevelse af processen. Centret foreslår derfor en række konkrete tiltag, som kan genskabe tilliden og bidrage til at finde en fælles og holdbar løsning.
Professor Lone Kørnøv, som er leder af Det Danske Center for Miljøvurdering, understreger, at det er de kritiske røster, der kommer til orde i undersøgelsen, fordi den netop har sigtet mod at kortlægge holdningerne hos de mest berørte:
- Resultaterne viser, at processen indtil nu ikke har kunnet skabe den dialog og tillid, der er nødvendig for at samarbejde om at finde en fælles og holdbar løsning. Men svarene giver også grundlag for en række konstruktive forslag til den videre proces. Vi tror på, at hårdknuden kan løsnes, hvis man griber processen og vurderingerne anderledes an.
Forskerne anbefaler blandt andet, at man bruger en mere klar kommunikation, som ikke er lige så teknisk, som den, der ind til nu har været givet.
Ikke tillid til information?
Svarene fra borgerne viser, at de kun i meget beskedent omfang oplever, at de har fået deres viden om det radioaktive affald og depoterne fra myndighedernes og rådgivernes tekniske baggrundsrapporter. Desuden er borgerne meget skeptiske over for den information, der bliver sendt ud.
- Undersøgelsen viser en kritisk lav tillid til information fra nationale myndigheder. Op mod en fjerdedel har slet ingen tillid til kvaliteten af information fra Sundhedsministeriet og Miljøministeriet, og 65 pct. af de adspurgte tror, at myndighederne ikke kan eller vil udlevere information. Det er således deres opfattelse, at information skjules for offentligheden, og det kan være med til at skabe en negativ spiral i forhold til dialog og proces, mener Lone Kørnøv.
Spørgeundersøgelsen viser desuden, at borgerne har større tillid til information fra borgergrupper i lokalområderne og interesseorganisationer som fx Danmarks Naturfredningsforening. Der er også større tillid til lokale myndigheder og politikere, og derfor opfordrer forskerne til tættere samarbejde mellem lokale og nationale aktører.
Sammenhold mulighederne
Borgerne har svært ved at gennemskue de alternativer, der er i spil. Deponering af det radioaktive affald ved nedgravning i de seks lokalområder er én af flere muligheder, og derfor er det genstand for den strategiske miljøvurdering. Men der er andre løsninger, som at håndtere særligt radioaktivt materiale i udlandet eller at etablere et mellemlager. Det går blot i visse tilfælde hen over hovedet på borgerne, som blander tingene sammen - eller tror, løbet er kørt:
- Så vi anbefaler, at der ikke træffes beslutning, før der ligger et samlet beslutningsgrundlag, hvor mulighederne kan sammenholdes og vurderes ud fra samme kriterier. Det vil øge gennemsigtigheden - og potentielt tilliden.
Forskerne anbefaler også at inddrage internationale og uafhængige eksperter.
767 personer har svaret på spørgeundersøgelsen, som blev gennemført i august. 77 pct. af besvarelserne kommer fra borgere bosiddende i de seks områder (Bornholm, Kerteminde, Lolland, Skive og Struer), der er udset som mulige deponeringssteder for det radioaktive affald fra nukleare forsøg på forskningscentret Risø. Specielt fra Skive og Bornholm, hvor debatten har været ekstra intens, har mange borgere deltaget i undersøgelsen.
Forskerne anbefaler:
- Muliggør sammenligning af alternativer
- Øg brugen af ikke-teknisk kommunikation
- Tillid til nationale aktører skal (gen)opbygges''
a. Vær tydelig og gennemsigtig
b. Brug internationale og uafhængige eksperter
c. Alle bør samarbejde om at løse problemet - Vurderinger skal tage borgernes bekymringer i betragtning
a. Sociale og socioøkonomiske konsekvenser skal med
b. Anerkend og tag hensyn til at borgernes risikoforståelse er anderledes end eksperters
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.