RINGSTED: Efter at Ankestyrelsen afgjorde, at Ringsted Kommune har handlet i strid med loven og anbragt børn i ikke-godkendte tilbud, lovede flere politikere, at der ville blive strammet op.
- Det er fuldt forståeligt, at Ankestyrelsen retter kritik mod kommunen. Det er ret og rimeligt. Vi har et ansvar i kommunen for at leve op til de regler, der er på området, lød meldingen i januar fra Johnny Dahlgaard (V), formand for Børne- og Familieudvalget. Og at Ringsted ville se på, om det er muligt at oprette akutpladser inden for kommunegrænsen.
Ankestyrelsen blev opmærksom på sagen, da en nabo til et anbringelsessted tilbage i august henvendte sig og oplyste, at hun var bekymret for de børn, der opholdt sig på stedet.
Nu er der kommet en redegørelse af sagen, som borgmester Klaus Hansen (V) er tilfreds med. Sagen får derfor ingen personalemæssige konsekvenser, skriver TV2 Øst.
- Man har ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at der er blevet brugt et ikke-godkendt anbringelsessted i mere end to gange tre uger, som loven giver mulighed for, siger han.
Han erkender dog, at sagsbehandlerne i forvaltningen burde have haft bedre styr på lovgivningen om anbringelser.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.