ODENSE: Ni gange er russiske naturgasskibe anløbet Odense Havn siden Ruslands invasion af Ukraine for at få foretaget service på Fayards værft. Servicearbejdet er ikke omfattet af EUs sanktioner, og Fayard tilkendegiver, at værftet ikke driver udenrigspolitik. Odense Kommune, som ejer Odense Havn, kan ikke forbyde anløbet, da den i så fald vil være erstatningspligtig for tabt fortjeneste overfor Fayard. Desuden har havnen modtagepligt overfor lovlige skibe. Kommunen ønsker dog at sætte en stopper for de russiske anløb. Derfor har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) bedt ministeren om at gøre noget ved sagen, skriver Fyens Stiftstidende.
- Jeg har valgt at skrive til transportministeren (Thomas Danielsen (V), red.) for at få udvidet sanktionslisten. Vi blev på orienteringen gjort opmærksomme på, at der i forbindelse med EU's sanktionspakke 14 er lavet en liste af navngivne fartøjer, som åbenlyst agerer i Ruslands interesse, selv om de er under et andet flag, lyder det fra borgmesteren.
Ifølge Peter Rahbæk Juel vil en udvidet liste betyde, at det bliver muligt for både virksomheder og havnen at nægte russiske skibe anløb i Odense Havn.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.