
I brevet gør borgmesteren opmærksom på, at den samlede befolkningsmæssige vækst i Ny Næstved Kommune fra 2005 til 2006 er på 1,23%.
- Det betyder at de fem kommuner har en ganske betydelig befolkningstilvækst, som giver anledning til et betydeligt udgiftspres alene på grund af befolkningsudviklingen. Serviceniveauet (målt som udgifter) i de fem kommuner ligger samlet set noget under landsgennemsnittet. De signaler, der sendes fra Christiansborg bidrager til at lægge et stort pres på de kommunale serviceudgifter, specielt i kommuner, hvor serviceniveauet ligger i underkanten af landsgennemsnittet, hedder det i brevet.
I brevet til finansministeren hedder det videre:
- Vi i gang med en kommunesammenlægningsproces, som heldigvis forløber godt og harmonisk, men som nødvendigvis må få os til at lægge hovedvægten på langsigtede initiativer. Vi er i fuld gang med at forberede budgettet for 2007, og lægger stor vægt på i den forbindelse at høste de gevinster, der kan opnås i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Det er en stor og vigtig opgave, som vil få afgørende betydning for den langvarige balance i den nye kommunes økonomi, men som nok også kræver en række strukturelle tilpasninger, som ikke kan gennemføres på kort sigt. For meget fokus på kortsigtede besparelser for 2006 risikerer derfor at fjerne fokus fra den langt vigtigere opgave, nemlig at sikre et godt økonomisk fremtidsfundament for den nye kommune.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.