RANDERS: Søndag morgen blev borgmesteren i Randers Kommune mødt af, hvad han selv kalder for et 'rystende syn' på Østre Kirkegård i Randers. Her var over 80 gravsten væltet eller overhældt med grøn maling.
- Det er skræmmende også set i det historiske perspektiv, og derfor var det vigtigt for mig at komme ud, lige så snart det blev lyst, og selv se, hvor slemt det stod til, siger Torben Hansen (S), der er borgmester i Randers.
Borgmesteren fortæller, at arbejdet med at få udbedret gravstenene er i gang. På Christiansborg fordømmes hærværket også. Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer det på Facebook og skriver blandt andet også, at antisemitisme og racisme ikke har nogen plads i samfundet. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, tager ligeledes stærk afstand fra weekendens episode, som han kalder 'uanstændigt' og 'helt uacceptabelt'. Flere steder i Danmark og Sverige har jødiske familier været ude for antisemistiske hændelser, der falder sammen med årsdagen for krystalnatten.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.