
FREDERICIA: Tidligere på året meddelte borgmester Steen Wrist (S), at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg. Udgangspunktet var at sidde perioden ud, men det rigtige jobmatch gør, at Steen Wrist stopper før tid, skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelse.
- Den 1. maj starter jeg som forstander på kursus- og konferencecenteret Laugesens Have A/S. Det betyder, at jeg har indkaldt byrådet til ekstraordinært byrådsmøde, hvor jeg vil anmode om at træde ud af byrådet og borgmesterhvervet. Da jeg tidligere på året meddelte, at jeg ikke genopstillede til det kommende kommunalvalg, sagde jeg samtidig, at jeg som udgangspunkt sad perioden ud. Men jeg ved, at det er det rette for både kommunen og mig at stoppe nu, siger Steen Wrist, der takker samarbejdspartnere, byrådet og kommunens medarbejdere.
Der er indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde den 23. april, og godkender byrådet Steen Wrists anmodning om at træde ud, bliver den nye borgmester samtidig indstillet til at overtage borgmesterkæden.
- Det er vigtigt for mig, at det sker nu. Budgetprocessen starter med det første seminar samme dag som det ekstraordinære byrådsmøde og løber frem til midten af oktober. Jeg mener, at det er bedst, at det bliver med en gennemgående borgmester som forhandlingsleder hele vejen, slutter Steen Wrist.
Den nuværende viceborgmester Søren Larsen (S) valgte sidste måned, sammen med resten af Socialdemokratiet i Fredericia, Christian Bro (S) som kommende spidskandidat til KV25. Ifølge Ritzaus bureau er sidstnævnte også et godt bud på, hvem der bliver den kommende borgmester.
Steen Wrist overtog selv borgmesterposten på samme måde, som han nu overlader den.
I januar 2021 fik daværende borgmester Jacob Bjerregaard (S) også nyt job, og herefter blev daværende byrådsmedlem Steen Wrist valgt som ny borgmester. Efterfølgende forsvarede Steen Wrist borgmesterkæden ved kommunalvalget samme år.
13,9 procent af borgerne i Fredericia Kommune stemte personligt på ham ved valget. Socialdemokratiet gik dog 17 procentpoint tilbage.
Red. Sidste tre afsnit tilføjet kl. 11.46
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.