SLAGELSE: Borgmester Stén Knuth (V) bremser nu processen i det efterhånden turbulente forløb i det EU-støttede brintbus-projekt.
Senest meldte konsulentbureauet bag brintbus-projektet, EUE, så ud, at Slagelse Kommune 'er droppet i dette projekt, og de har fundet en jysk kommune i stedet og ovenikøbet fundet de 47 mio. kr.' Til det siger Stén Knuth:
- Jeg kan kun sige, at EUE har ikke gjort deres arbejde godt nok.
Han pointerer, at Slagelse Kommune via skattekroner har betalt for et stykke arbejde hos EUE, som ikke er udført.
- Vi har, ifølge min viden på det her område, ejendomsretten til det udførte arbejde, og det forventer jeg også EUE anerkender. Med hensyn til andre samarbejdspartnere med EUE, så kan de samarbejde med hvem de vil, men ikke med det arbejde, vi har betalt for, understreger Stén Knuth overfor dknyt.
Dårligt match
Han pointerer også, at hvis en anden kommune skulle interessere sig for dette projekt, så bør den vide at det er et stort projekt, som fra start er underbudgetteret.
- Det vil sige at det kræver samarbejde fra ministeriet, som har sagt nej til medfinansiering. Transportsektoren som potentiel partner har også sagt nej. Og busdriften, der hører ind under regionen, har også meldt pas, siger Stén Knuth.
Hans bud på, hvad er der gået galt i hele denne sag, er blandt andet, at man i kommunen har haft en forståelse af at have haft en samarbejdspartner, som skulle stå for den vigtigste del, og det var matchfunding.
- Da vi fandt ud af, at den ikke var til stede, bad Slagelse Kommune om at blive sat ind som primær partner - dette nægtede vores samarbejdspartner at lade ske. Resten står i medierne, siger Stén Knuth.
Det der blandt andet har stået i medierne er, at der var tvivl om Slagelse Kommunes og EUEs rolle som 'firstpartner' i forhold til JIVE-konsortiet, der står for det overordnede projekt.
Knuth forklarer også, at det nu handler om at få et overblik.
- Jeg har bedt om en fuld redegørelse samt et stop af samarbejdet med JIVE grundet i, at vi har fået mails fra dem, der indikerer, at der har været og er politisk indblanding, og det vil vi gerne havde udredt, før vi forsætter. Dog har S og LA stemt imod dette, så jeg søger nu andre muligheder for at iværksætte det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.