VIBORG: #Metoo-debatten om seksuelle krænkelser var tilsyneladende ikke helt fremme i arbejdshukommelsen hos Socialdemokratiets borgmesterkandidat Niels Dueholm, da hans partis lokale hjemmeside var blevet hacket, og Niels Dueholm i misforstået morskab rundsendte et link til den, som ledte videre til en pornoside.
"Se vores nye hjemmeside", skrev han til andre byrådsmedlemmer og -kandidater, og det var hans første bommert. Den næste var, at han slog kritikken af det hen, og det fik nogle af kritikerne til at gå højere op i partiet, så sagen nu er endt med en advarsel til Niels Dueholm fra partisekretær Jan Juul Christensen.
Advarslen og den efterfølgende undskyldning, nu mere uforbeholden, blev i første omgang holdt internt i partiet, men blev efterfølgende lækket til Viborg Stifts Folkeblad. "Torskedumt" siger Niels Dueholm her bagefter til avisen om forløbet, som han selv igangsatte.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.