
Men generelt har borgmestrene ikke grund til at klage over reformen, skriver LO?s ugebrev A4.
Ifølge bladet har de fleste af borgmestrene faktisk fået deres ønsker opfyldt, hvis man sammenholder reformen med borgmestrenes egne ønsker i en spørgeundersøgelse, som ugebrevet foretog i januar.
Et stort flertal af borgmestrene i undersøgelsen ønskede en langt større omfordeling mellem kommunerne. Og det har de fået.
Udligningsniveauet er hævet fra 45 til 58 procent. Det er lidt mindre end de 70 procent, som borgmestersvarene i gennemsnit lagde op til i rundspørgen. Men det er stadig en markant øget omfordeling mellem velhavende og trængte kommuner, vurderer ekspert i kommunaløkonomi, professor ved Aarhus Universitet, Jens Blom-Hansen.
Markant øget omfordeling
Han mener, at borgmestrene derfor burde glæde sig, men konstaterer at deres utilfredshed skyldes, at udligningen i de trængte kommuner skal bruges til skattenedsættelser i stedet for serviceforbedringer. Samtidig tvinges flere andre til at sætte skatten op for at bevare det samme serviceniveau.
Meget upopulært nu, men ikke desto mindre er det et skridt i den rigtige retning, mener Jens Blom-Hansen:
- Selve sigtet med øvelsen er jo at få forholdet mellem skat og service bragt i overensstemmelse, så skatteprocenten udtrykker serviceniveauet. Når kommunen har en høj skatteprocent, så skal det være, fordi den har et højt serviceniveau og ikke bare, fordi det er en fattig kommune, siger han.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.