Seks nordsjællandske kommuner er trætte af ikke selv at kunne sætte fartgrænser på deres veje, der kan gøre vejene tryggere for cyklister og fodgængere og mindske gener fra trafikstøj, skriver Ingeniøren.
Borgmestrene i Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Hillerød, Allerød og Furesø kommuner har derfor sendt et brev til transportminister Benny Engelbrecht (S), hvor de giver udtryk for deres frustration.
"Vi ønsker mulighed for lavere hastigheder på veje i byerne," lyder det fra borgmestrene, som drømmer om at indføre 40 km/t-zoner i boligområder.
Havde de styret kommuner i et af vores nabolande, kunne de med flertal bag sig blot have sat skiltene op – men i Danmark skal politiet i henhold til færdselsloven give sit samtykke, hvis en kommunal beslutning kan have væsentlig betydning for "færdslens sikkerhed og afvikling".
Og i forsøget på at opnå det samtykke oplever flere kommuner at løbe panden mod en mur. F.eks. kan Københavns Kommune henvise til en række sager, hvor man har forsøgt at lægge arm med politiet – og tabt. Nederlag, som kommunen ligefrem mener kan forpurre dens klimaplaner.
Minister ikke klar til konklusioner
Direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam mener, at politiet ofte tolker reglerne til fordel for bilisterne.
- Man kan nogle gange få den fornemmelse, at politiets afgørelser fokuserer mindre på trafiksikkerhed og mere på trafikafvikling, forstået som bilernes fremkommelighed, siger Klaus Bondam til Ingeniøren.
Konsulent i Rigspolitiet Jørn Pakula Andresen kommenterede på en eksperthøring om lavere lokale hastighedsgrænser i byerne for nylig kritikken af politiets praksis. Hans budskab var, at politiet forholder sig til ordlyden i bekendtgørelsen.
Benny Engelbrecht mener, at udviklingen i de seneste år er gået den forkerte vej for især de bløde trafikanter i byerne.
- Især høj hastighed har stor betydning for ulykkernes opståen og konsekvens, siger ministeren til Ingeniøren. Han er dog endnu ikke klar til at drage konklusioner om behovet for lavere hastigheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
