AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Bosted gennemgår procedurer efter dødsfald

KORT NYT
25. JAN 2026 11.52

SYDDANMARK / FREDERIKSHAVN: Efter at en beboer på Specialcenter Syddanmark (Østruplund) i november sidste år forlod stedet om natten og næste morgen blev fundet druknet i en sø tæt ved, gennemgår bostedet nu "procedurer, vurderinger og beslutninger, så eventuelle læringspunkter kan identificeres og anvendes fremadrettet", som stedet skriver i et svar til TV2 Fyn.

Familien til den hjerneskadede 26-årige kvinde kritiserer, at alarmer på hendes bolig tilsyneladende ikke virkede, og at ingen ledte efter hende, da det kl. 00.30 blev opdaget, at hun var forsvundet. Både bostedet og hjemkommunen Frederikshavn havde 17 dage tidligere vurderet, at der ikke længere var behov for den af kommunen bevilgede tilknyttede nattevagt til beboeren. Den eneste nattevagt på afdelingen kunne ikke forlade stedet og kontaktede i stedet politiet.

Politiet oplyser i et skriftligt svar til kanalen, at der ikke straks blev sat en eftersøgning i gang, "da der ikke fra bostedets side blev givet udtryk for en konkret bekymring eller fare omkring borgerens liv og helbred." I et skriftligt svar fra Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune lyder det bl.a., at kommunen ikke kan gå ind i en personsag. "Generelt kan vi dog sige, at vi er meget afhængige af et givent botilbuds faglige vurderinger, da de er sammen med borgeren hver dag."

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bosted-gennemgaar-procedurer-efter-doedsfald

GDPR