38 primært sjællandske kommuners drøm om fælles plasticsortering er bogstaveligt talt brændt ned. I fem år er der ellers arbejdet på verdens mest avancerede plasticsorterings-anlæg, men kommunerne, der stod sammen om at finde et firma, som kunne bygge og drive anlægget, har nu måtte konstatere at projektet er stendødt. Det fortæller DR Sjælland.
Der var nemlig kun et enkelt tysk firma, der levede op til de benhårde udbudskrav, men de kunne ikke bygge og drive et dansk anlæg og tilbød i stedet, at kommunerne kunne køre affaldet til et helt nyt højteknologisk anlæg ved Dortmund. Desværre brændte anlægget pludselig ned i april, og man kunne ikke få vished for, om anlægget ville blive genopbygget.
I affaldsselskabet Argo, der blandt andre har Holbæk, Odsherred og Roskilde kommuner blandt kunderne, var man egentlig klar til at springe på det tyske anlæg, men nu hvor det er brændt, siger genbrugschef Finn Kjær, at Argo vil forsøge at lave et nyt udbud i samarbejde med blandt andre københavnerne. I AffaldPlus, der blandt andet håndterer affald fra Næstved, Ringsted og Slagelse, er det ikke brandens skyld, at de har trukket sig fra projektet, men at det ikke ligger i Danmark, og at behandlingen af plastikken ser ud til at blive dobbelt så dyr, som det man giver i øjeblikket på et andet tysk anlæg. I AffaldPlus vil man i stedet se tiden an.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.