VESTHIMMERLAND: Helt rundt nåede budgetenigheden ikke i år, men 26 af byrådets 27 medlemmer er med og kun en enkelt udenfor. Budgetaftalen for 2024 noterer sig med tilfredshed, at den er "uden nye større besparelser".
Dette tilskrives indsatsen efter sidste års budgetaftale, hvorefter alle stående udvalg har gennemført strukturændringer til imødegåelse af kommunens demografiske udfordringer med færre børn, færre erhvervsaktive og flere ældre. Resultatet heraf har gjort det muligt at rumme øgede udgifter til især det specialiserede børneområde, men også voksen, ældre- og handicapældreområdet.
Der er også blevet penge til overs til at tænke fremadrettet på økonomien, idet kassebeholdningen styrkes med 4,9 mio. kr. i 2024, 8,5 mio. kr. i 2025, 11,3 mio. kr. i 2026 og 15,7 mio. kr. i 2027. Desuden afdrages der 4 mio. kr. årligt på kommunens feriepengegæld. "En ansvarlig økonomisk robusthed, der skal håndtere eventuelle udfordringer, der måtte opstå i de kommende år", hedder det i aftaleteksten.
Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, SF, VesthimmerlandsListen og Danmarksdemokraterne, mens Nye Borgerlige står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 12. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.