BRØNDBY: Brøndbys borgmester Maja Højgaard (S) har åbnet op for en debat om den måde, hvorpå både erhverslivet og særligt velstillede danskere bruger udenlandsk arbejdskraft. For mens erhvervsorganisationer peger på vækst i samfundet pga. udenlandsk arbejdskraft, så ser Brøndby situationen med 1960'erne og 1970'ernes gæstearbejdere gentage sig. Det skriver Berlingske.
- Hvis vi mangler arbejdskraft, skulle vi så ikke diskutere, om det er en menneskeret at få bragt al sin mad til døren, hvis man ikke har et handicap, eller en funktionsnedsættelse?, siger Maja Højgaard med henvisning til udenlandske madbude, mens hun videre påpeger om "alle hvide danskere skal have gjort rent i deres eget hjem, hvis vi mangler rengøringspersonale til virksomheder og institutioner".
Enige ministre
Hendes reaktion kommer især på baggrund af en udtalelse fra Dansk Industris direktør Morten Høyer.
- Der er opgaver, vi simpelthen ikke ville få udført, hvis vi ikke havde udlændinge i Danmark. Og hvis konjunkturerne vender, så tager folk hjem igen. For de har kun ophold, så længe der er job at bestride, siger han til Berlingske.
Også udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har udtalt, at erhvervslivets regnestykke om, at al udenlandsk arbejdskraft giver overskud er en forsimpling. Ministerne peger fx på, at et barn i en af Vestegnskommunernes modtagerklasser koster ca. det dobbelte af et barn i en almindelig folkeskoleklasse.
I Brøndby Kommune er antallet af modtagerklasser vokset fra nul til 11 fra 2022 til nu. Ifølge Maja Højgaard er det blot én ud af de mange udfordringer, man har som kommune, hvor mange udlændinge har slået sig ned.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.