'Bryd mønstre' og 'Styrk mestring' bør være kampråb for folkeskolen

Af Ib Hansen

Bryd mønstre. Styrk mestring. Det bør være kampråbene for folkeskolen.

Når man ser på de forslag til ændringer i folkeskolen, som diverse interesseorganisationer har bragt til torvs de seneste måneder, kan man komme i tvivl om, hvor mange vi står bag disse kampråb. Det er som om, talen om at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet kun kommer til udtryk i festtaler og ikke i konkret handling.

Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at uddannelsessystemet ikke er bedre til at bryde den negative sociale arv. Mange lande evner det bedre end Danmark. Sammenhængen mellem social baggrund og skoleresultater skal brydes. Af hensyn til den enkelte og for samfundets skyld.

Hvilken pædagogik vil en fokusering på at bryde den negative sociale arv kræve?

Her skilles vandene. Det ses af publikationer fra interesseorganisationer, pædagogiske forskere og erhvervsforskere, som i disse år interesserer sig meget for folkeskolen.

Nogen mener, folkeskolen skal tilstræbe en pædagogik præget af ansvar for egen læring. Kodeordene er innovation og individualitet. Andre mener, folkeskolen skal holde fast ved lærerstyring. Didaktiske målsætninger og klasserumsledelse er kodeordene. Folkeskolen drives fra grøft til grøft.

Ensidig lærerstyring ikke svaret
Undervisningen skal efter min mening omfatte sekvenser med lærerstyring, men også sekvenser, hvor eleverne oplever ansvar for egen læring. Kravstillelse og samtidig værdsættende dialog vil gavne alle elever og især elever, der bærer på en negativ social arv eller har koncentrationsproblematikker. Svaret på behovet for inkludering af disse elever i normalklassen er ikke en alene-fokusering på ansvar for egen læring.

Lærerstyrede tilgange giver effektiv læring. Men eleverne skal også afprøve det at være ansvarlige for egen læring. Skolen er mere end kundskaber og færdigheder. Den er også forberedelse til at kunne udøve sine pligter og rettigheder i et demokratisk samfund. Og så er det værd at huske på sammenhængen mellem medindflydelse og motivation. Ensidig fokus på lærerstyring med manglende elevmedindflydelse er ikke svaret.

Folkeskolen skal bevæge sig på den pædagogiske vejs midte. Med lærerne som de autori-tative ledere af elevernes læringsprocesser må folkeskolen fremme en 'både/og'-pædagogik. Både 'lærerstyring' og 'elevmedindflydelse'. I passende doser og med indtænkt progression. Læring i betydningen 'at vide noget' og 'at vide, hvordan man søger viden'. Læring gennem at 'lytte', 'læse' og 'formidle' og gennem 'at gøre noget' og 'at være selvvirksom'.

Forbedret arbejdsmiljø
Dermed skabes motivation, ro og støtte i forhold til at bryde den negative sociale arv og undgå en del udskillelser. Samtidig vil lærernes arbejdsmiljø og elevernes undervisningsmiljø blive markant forbedret.

Interesseorganisationernes forslag bærer præg af urealistiske forventninger om, hvad elever med særlige behov kan kapere. Forslagene modvirker arbejdet med inklusion og mønsterbrydning. Det må kunne gøres bedre.

Prøv med aktionsforskning, hvor teorierne afprøves i praksis og herudfra justeres til brugbare pædagogiske modeller. Det kan man i andre lande. Det må vi også kunne. Folkeskolen fortjener det. Samfundet har behov for det.



Børne- og uddannelsesdirektør i Kolding, Ib Hansen