
HOLSTEBRO: Alle partierne i Holstebro Byråd står bag budgetaftalen for 2025-2028. Partierne er Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative, SF og Dansk Folkeparti.
Byrådet har givet velfærdsområderne et løft, der bl.a. betyder, at social- og sundhedsområdet får tilført mere end 65 mio. kr. i 2025-2028. I alt spares der 1 pct. inden for hele kommunens økonomi, som går til at finansiere råderummet for budgetaftalen sammen med det ekstraordinære finansieringstilskud fra regeringen på 31 mio. kr.
I 2026-2027 afdrager kommunen på lån fra den ordinære lånepulje med 480.000 kr. årligt, mens der optages lån for 12 mio. kr. i 2026.
Social- og sundhedsområdet styrkes med en rammebevilling på 11 mio. kr. for at sikre driften, og ældreområdet tilføres 3 mio. kr. mere. På børne- og familieområdet investeres der bl.a. i bredere børnefællesskaber, og minimumsnormeringerne prioriteres også. Dertil tilføres området 12 mio. kr. i 2024 i forbindelse med næste budgetopfølgning, som skal dække merforbrug på området.
Byrådet ønsker også fokus på byudvikling og afsætter derfor 1 mio. kr. til beplantning af træer i Holstebro, Ulfborg, Vinderup og mange af de mindre byer. Der afsættes også 4 mio. kr. til anlægsarbejde i byrummet ved Nørreport i Holstebro. Holstebro Erhvervsforum får et tilskud på 1,95 mio. kr. for at styrke erhvervslivet, og der afsættes 1,2 mio. kr. til at arbejde videre med arrangementer, som var populære under Holstebros 750 års byjubilæum.
Læs om tidligere budgetforlig under temaet Budget 2025 her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.