KERTEMINDE: I slutningen af august håbede borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), at regeringen ville holde hånden under Kerteminde Kommune, efter at mistet grundskyld og udligningen mellem kommuner gjorde, at Kerteminde skulle finde 60 mio. kr. på det kommende budget.
Kerteminde fik et ekstraordinært tilskud af regeringen på 12,6 mio. kr., og selv om det ikke fylder hele hullet, er et bredt flertal i byrådet netop blevet enige om et budgetforlig. Bag forliget står Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, DF, SF og Enhedslisten. Uden for forliget står Liberal Alliance og løsgænger Malte Jäger.
Forliget bærer præg af nødvendigheden for besparelser med en samlet reduktion på 12,53 mio. kr. i 2025 stigende til 25,45 mio. kr. i 2026, dog vokser driftsbudgettet fra 1,8 mia. kr. i 2024 til knap 1,9 mia. i 2025 - en stigning tæt på 90 mio. kr.
Over hele perioden er der en kasseopbygning på 17,6 mio. kr., som primært sker i overslagsåret 2028.
- Forligspartierne har set sig nødsaget til at budgettere med et lille underskud, dvs. et kassetræk, i de første år. Det skal holdes op imod, at vi gik ud af 2023 med et mindreforbrug og derfor kunne lægge et betydeligt beløb i kassen. Nu tager vi nogle af dem op igen for at begrænse besparelserne på velfærden mest muligt, og fordi vores likviditet er forbedret, forklarer borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) i en pressemeddelelse.
Besparelser på hjemmeplejepladser
Der findes en række besparelser på administration, bl.a. 3,6 mio. kr. i 2025 på kommunens administration og 0,325 mio. kr i 2025 stigende til 1,35 mio. kr. i 2026 på skoleledelse og administration på skoleområdet.
Forligsparterne ønsker også at justere plejeboligkapaciteten og lukker derfor Svanehøj Plejehjem med virkning fra 1. januar 2026, hvorefter bygningen anvendes eller sælges til andet formål. Der spares hermed 0,9 mio. kr. i 2025 stigende til 12,2 mio. kr. i 2026 og overslagsårene. Som en konsekvens af lukningen tilføres hjemmeplejen 0,325 mio. kr. i 2025 stigende til 1,425 mio. kr. i 2026 og overslagsårene.
Byrådet har valgt at prioritere lokale børnefællesskaber for børn med særlige behov. Det gøres ved, at dagtilbuddet Orange Planet tilføres 2,2 mio. kr., som skal sikre budgettet og den specialpædagogiske støtte til børn i målgruppen.
Læs om tidligere budgetforlig under temaet Budget 2025 her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.