HJØRRING: Med et års forsinkelse står De Konservative nu bag den skatteforhøjelse, som sidste år fik dem til bittert at mene, at de lige så godt kunne have støttet en socialdemokratisk borgmester efter KV21. Men i år er K med i budgetaftalen og står dermed "på mål for grundpræmisserne i dette ajourførte budget, herunder det vedtagne skatteniveau", hedder det i aftaleteksten.
Den nyfundne fordragelighed har betragteligt øget bredden af budgetflertallet, som bortset fra K består af de samme partier, skønt budgetaftalen ifølge sig selv blot er "en videreførelse og politisk ajourføring af budgetforliget for 2023-2026". Ajourføringen indebærer blandt andet et mærkbart løft for kommunens ældrecentre, og indsatsen for at fastholde og rekruttere medarbejdere til Hjørring Kommunes ældrepleje vil blive intensiveret.
Til gengæld vil handicapområdet fremover ikke blive automatisk fremskrevet ud fra forventet tilgang, men vil i stedet blive vurderet konkret ud fra hvad en forebyggelsesindsats måtte kaste af sig. Desuden er dagtilbud og skoler blevet demografireguleret negativt.
Bag budgetaftalen står Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, SF, De Radikale og Enhedslisten. Nye Borgerlige og løsgænger Erik Høgh-Sørensen (eks-DF) står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 11. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.