
Da Jacob Bundsgaard (S) onsdag meddelte, at han træder tilbage som Aarhus-borgmester, skete det bl.a. med den begrundelse, at han ønsker at give sin efterfølger et års tid til at skabe sig en profil før næste års kommunalvalg.
Og det er da heller ikke noget ukendt fænomen, at borgmestre trækker sig i utide i håb om at sikre et glidende generationsskifte på posten.
I forrige valgperiode var der ti borgmesterudskiftninger undervejs, og flere af dem, bl.a. i Rødovre, Herning og Gentofte, skete også med et ønske om at hjælpe efterfølgeren på vej.
I denne periode er Aarhus den niende kommune, der skifter borgmester. Årsagerne har været en blanding af borgmestre, som fik nyt job, havde opført sig upassende, blev sygemeldt eller ønskede et generationsskifte.
De ni borgmesterskift i den igangværende valgperiode er:
- I Aarhus afløser Anders Winnerskjold (S) Jacob Bundsgaard (S)
- I Frederikshavn har Karsten Thomsen (S) afløst Birgit S. Hansen (S)
- I København har Lars Weiss (S) afløst Sophie Hæstorp Andersen (S)
- I Brøndby har Maja Højgaard (S) afløst Kent Magelund (S)
- I Fredericia har Christian Bro (S) afløst Steen Wrist (S)
- I Ringsted har Klaus Hansen (V) afløst Henrik Hvidesten (V)
- I Struer har Marianne Bredal (V) afløst Mads Jakobsen (V)
- I Nordfyn har Mette Landtved-Holm (V) afløst Morten Andersen (V)
- I Aalborg har Lasse Frimand Jensen (S) afløst Thomas Kastrup-Larsen (S).
Dertil kommer 11 borgmestre, alle mandlige, som indtil videre har meddelt, at de ikke genopstiller. Det gælder otte venstremænd, to socialdemokrater og en SF'er:
- Erik Flyvholm (V) i Lemvig
- Hans Østergaard (V) i Ringkøbing-Skjern
- Peder Christian Kirkegaard (V) i Skive
- Niels Jørgen Pedersen (V) i Thisted
- Ulrik Wilbek (V) i Viborg
- Karsten Längerich (V) i Allerød
- Mogens Gade (V) i Jammerbugt
- Mogens Jespersen (V) i Mariagerfjord
- H.C. Østerby (S) i Holstebro
- Hans Stavnsager (S) i Faaborg-Midtfyn
- Tonni Hansen (SF) på Langeland.
Op til seneste kommunalvalg i 2021 var der 11 borgmestre, som ikke genopstillede, så dermed er billedet op til KV25 foreløbig helt i tråd med seneste valg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.