
I den absolut tunge ende af byrådspolitikere med lange politiske karrierer finder man blandt dem med ubrudt byrådskarriere siden 1974 Henrik Zimino (S) fra Tårnby.
Han havde borgmesterposten fra 1994-2017 - i 24 år. Zimino, der ved KV17 fik næstflest personlige stemmer på S-listen - 498 - har nu oplyst, at han stopper til nytår, fremgår det af lokalmediet 2770 Tårnby.
Nuværende borgmester i Struer Niels Viggo Lynghøj (S) bliver forhenværende borgmester til nytår, og han har nu ifølge Folkebladet Lemvig besluttet sig for at stille op igen som menig politiker - allersidst som nummer 18 på listen.
Ifølge avisen forsikrer han, at han er klar til at overlade taktstokken til partifællen John Christoffersen, der er den nye S-spids.
I Billund er der en tidligere DF-politiker at finde på den socialdemokratiske liste, oplyser JydskeVestkysten.
Mikkel Jakobsen sad i byrådet for DF i et halvt års tid i 2019 under en sygemelding. Nu siger han, at han altid har været socialdemokrat og oplever, at de to partier er meget ens på mange punkter. Dog synes han, at DF's udlændingepolitik er blevet for grov, hans hovedårsag til at vende tilbage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.