Mange offentlige ledere er dårligt rustede til at tage sig af medarbejdere, der er ramt af stress eller i farezonen for at blive det
Det svarer lederne selv i FTF?s nye lederundersøgelse. Det taler for mere uddannelse til lederne i stress og psykisk arbejdsmiljø, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Stress er skyld i en fjerdedel af alle sygedage og er kåret som det næststørste arbejdsmiljøproblem af EU ? kun overgået af ryg- og lændeproblemer.
Alligevel er størstedelen af lederne indenfor FTF-faggrupper som lærere, sygeplejersker, pædagoger, finansfolk, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter usikre overfor, hvordan de skal tackle problemer med stress blandt deres medarbejdere.
Ingen handlingsplan
Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 1500 ledere føler kun knapt hver tredje ? eller 31 procent ? sig i meget høj eller høj grad rustet til opgaven. 64 pct af offentlige ledere mener, at de kun i nogen grad er rustede.
Ifølge de nye tal fra FTF?s lederundersøgelse, der offentliggøres i marts, er det kun hver femte leder, der kan læne sig op ad en handlingsplan for, hvordan man nedbringer stress på arbejdspladsen. Værst ser det ud blandt de offentlige ledere, der fx er mellemledere ansat på hospitaler, sygehuse og socialkontorer eller som ledere af daginstitutioner og skoler.
Her siger 20 procent ja til, at der findes en handlingsplan mod stress, mens 27 procent af deres lederkolleger i det private, som fx er ledere i finans- eller forsikringssektoren, svarer bekræftende.
Bedre kompetencer
Bente Sorgenfrey mener, at der må ske en opkvalificering af ledernes uddannelse, så de ledere, der mangler kompetencer til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, fremover får disse kompetencer.
- Lederrollen ? og især rollen som mellemleder ? er svær i disse år. Der hviler et stort pres på medarbejderne ? og dermed også på lederne. Vi ved også, at der sker forandringer i stor stil på arbejdsmarkedet, fx sammenlægninger, fusioner, kommunalreform, osv., som det kan være en meget vanskelig opgave for en leder at styre medarbejderne igennem. Det er helt afgørende, at lederen er kompetencemæssigt klædt på til dette, siger Bente Sorgenfrey.
Mere pesonalepleje
Henrik Holt Larsen, professor på CBS, mener også, at det i høj grad handler om at få italesat problematikken på den enkelte arbejdsplads.
Han synes, at det er særlig vigtigt, at netop FTF-lederne er i stand til at tackle medarbejderes stress.
- Vi ved jo, at det er hårdt at være fx politibetjent, pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske. Fordi det netop er så opslidende, er det ekstra vigtigt, at lederne er gode personaleledere og ved, hvordan de skal agere fx i forhold til stress, siger Henrik Holt Larsen.
Ifølge FTF-undersøgelsen fra 2006 er der en tæt sammenhæng mellem generel personalepleje og forekomsten af stress på arbejdspladser. Der er markant mere stress på de arbejdspladser, hvor medarbejderne mener, at plejen kan ligge på et meget lille sted, skriver Resonans.
Stress er skyld i en fjerdedel af alle sygedage og er kåret som det næststørste arbejdsmiljøproblem af EU ? kun overgået af ryg- og lændeproblemer.
Alligevel er størstedelen af lederne indenfor FTF-faggrupper som lærere, sygeplejersker, pædagoger, finansfolk, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter usikre overfor, hvordan de skal tackle problemer med stress blandt deres medarbejdere.
Ingen handlingsplan
Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 1500 ledere føler kun knapt hver tredje ? eller 31 procent ? sig i meget høj eller høj grad rustet til opgaven. 64 pct af offentlige ledere mener, at de kun i nogen grad er rustede.
Ifølge de nye tal fra FTF?s lederundersøgelse, der offentliggøres i marts, er det kun hver femte leder, der kan læne sig op ad en handlingsplan for, hvordan man nedbringer stress på arbejdspladsen. Værst ser det ud blandt de offentlige ledere, der fx er mellemledere ansat på hospitaler, sygehuse og socialkontorer eller som ledere af daginstitutioner og skoler.
Her siger 20 procent ja til, at der findes en handlingsplan mod stress, mens 27 procent af deres lederkolleger i det private, som fx er ledere i finans- eller forsikringssektoren, svarer bekræftende.
Bedre kompetencer
Bente Sorgenfrey mener, at der må ske en opkvalificering af ledernes uddannelse, så de ledere, der mangler kompetencer til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, fremover får disse kompetencer.
- Lederrollen ? og især rollen som mellemleder ? er svær i disse år. Der hviler et stort pres på medarbejderne ? og dermed også på lederne. Vi ved også, at der sker forandringer i stor stil på arbejdsmarkedet, fx sammenlægninger, fusioner, kommunalreform, osv., som det kan være en meget vanskelig opgave for en leder at styre medarbejderne igennem. Det er helt afgørende, at lederen er kompetencemæssigt klædt på til dette, siger Bente Sorgenfrey.
Mere pesonalepleje
Henrik Holt Larsen, professor på CBS, mener også, at det i høj grad handler om at få italesat problematikken på den enkelte arbejdsplads.
Han synes, at det er særlig vigtigt, at netop FTF-lederne er i stand til at tackle medarbejderes stress.
- Vi ved jo, at det er hårdt at være fx politibetjent, pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske. Fordi det netop er så opslidende, er det ekstra vigtigt, at lederne er gode personaleledere og ved, hvordan de skal agere fx i forhold til stress, siger Henrik Holt Larsen.
Ifølge FTF-undersøgelsen fra 2006 er der en tæt sammenhæng mellem generel personalepleje og forekomsten af stress på arbejdspladser. Der er markant mere stress på de arbejdspladser, hvor medarbejderne mener, at plejen kan ligge på et meget lille sted, skriver Resonans.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
