
ODENSE: Venstre-politiker og rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), stopper i politik. Det skriver TV2 Fyn mandag. Han forklarer til mediet, at beslutningen bunder i, at han ønsker mere tid sammen med sin familie:
- Jeg har to små drenge, som jeg glæder mig til at bruge mere tid med. Som i mange andre jobs skal der lægges nogle timer i politik, men det har også udviklet sig til, at det er hele tiden. Og det er fair nok, at det kræver meget, men jeg må bare konstatere, at når det kommer til mit familieliv, så prioriterer jeg anderledes, siger han.
Planen er, at han udtræder af byrådet 31. januar. Han fortæller til mediet, at han allerede har et nyt job på hånden i en virksomhed. Hvor vil han dog ikke løfte sløret for endnu.
Formanden for Venstre i Odense, Brian Lauridsen, er ærgerlig over beslutningen, siger han til DR.
Det er da også en stor profil, der netop har meddelt sin afgang. Ved seneste kommunalvalg sikrede han sig - med næstflest stemmer - over 8.000 personlige stemmer. Af mange var det også blevet spået, at han var næst for i rækken til at vippe den nuværende borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) af posten. Og for blot nogle få måneder siden, blev han da også valg som partiets spidskandidat ved et opstillingsmøde.
Venstre har indkaldt til et nyt opstillingsmøde i februar, hvor der skal vælges ny spidskandidat.
Blå bog
- Valgt for Venstre i Odense Byråd i 2014
- Rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune
- 29 år
- Uddannet Cand.scient.pol. fra SDU i 2014
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.