- Er ministeren enig i, at de meget dystre ledighedsudsigter med op mod 100.000 ledige ved udgangen af 2009 pålægger jobcentrene i kommunerne en så stor og vanskelig opgave, at det vil være bedst at udsætte beslutningen om overflytning af de statslige dele af jobcentrene til kommunerne, indtil efter den igangsatte evaluering er overstået?
Til det svarer Claus Hjort Frederiksen (V).
- Det har hele tiden været regeringens hensigt at lave et enstrenget system. Det lå i regeringens oprindelige udspil i 2004, og derfor blev de kommunale pilotjobcentre oprettet på daværende tidspunkt.
- Kommunaliseringen af jobcentrene frigør ressourcer til en aktiv indsats, og regeringen er derfor af den klare opfattelse, at et enstrenget system vil være godt rustet til at imødekomme en stigende ledighed. Jobcentre med én ledelse og én økonomistyring i stedet for to af hver vil sikre, at flest mulige ressourcer bruges på at få ledige borgere i job i stedet for på administration.
- Det igangsatte evalueringsprogram handler om en række organisatoriske og styringsmæssige elementer fra kommunalreformen: flaskehalsindsatsen, anvendelsen af andre aktører, specialfunktionerne, regionernes styringsopgaver mv.
- Det har således aldrig været meningen, at evalueringen skulle give svar på, hvorvidt jobcentrene skal være statslige eller kommunale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.