- Der vil en sygemeldt få mulighed for at vælge mellem flere aktører, hvis jobcentret skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen tilbage i beskæftigelse. Henvisningen af den syge til en anden aktør skal være skriftlig, og den sygemeldte vil kunne klage over at blive henvist til en anden aktør. Og klagen skal, som for andre afgørelser truffet af jobcentret, indgives til Beskæftigelsesankenævnet, sagde ministeren.
FT-debatten gjaldt sygedagpengesagerne fra Svendborg, hvor beskæftigelsesankenævnet har revset Svendborg Kommune for netop at lade en anden aktør gå ind i sygedagpengesager, hvilket loven ikke muliggør i dag. Her havde firmaet TucJob ulovligt taget sig af langtidssyges ressourceprofiler.
MF Niels Chr. Nielsen (S) ønskede at høre, om ministeren ville undersøge, om den slags også foregår i andre kommuner. Det mente Claus Hjort ikke og fortalte altså i stedet, at han hellere vil lovliggøre de privates indtog på det marked.
Både Niels Chr. Nielsen og Thomas Adelskov (S) var bekymrede både for udvanding af myndighedsansvaret og for borgernes retsstilling.
- Sygemeldtes retssikkerhed vil efter min bedste opfattelse være lige så god, når en anden aktør har truffet en afgørelse, som når kommunen har truffet afgørelsen, mente Claus Hjort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.